30. September 2017 · 8 comments · Categories: Health, Personal · Tags:

Torsdag, i sidste uge, var jeg med min mor en tur hos Louis Nielsen, i Lyngby. Vi benyttede os af tilbuddet om gratis synstest. Deres synstest indeholder også et billede af nethinden og trykmåling af øjnene. Selve sundhedsdelen af synstesten var hurtigt overstået, men så sad man jo pænt og ventede på en optiker. Der gik dog ikke længe og hende jeg kom ind til var super sød. Hun testede mit syn og derfor troede jeg egentlig at alting var ok. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Hun viste mig billederne af mine nethinder og den venstre så helt normal ud, men den højre så ikke normal ud. Der var en sort plet, nederst, som ikke burde være der…

Hun sagde dog, at jeg ikke skulle bekymre mig alt for meget. Jeg skulle bare søge øjenlæge snarest muligt. Jeg gik derfor ud og valgte briller. Det var jo jeg egentlig var kommet for. Fik jo sidst briller i 2013! Når men brillerne bliver bestilt og min mor og jeg drager hjem igen. Der går dog ikke længe før den søde optiker ringer til mig. Hun havde konsulteret deres øjenlæge, som mente jeg skulle tilses af en øjenlæge inden weekenden. Fuck tænkte jeg bare. Hun spurgte om hun skulle ringe rundt og det takkede jeg ja til. Kunne slet ikke overskue det selv. Senere samme dag ringer hun og siger at hun har kontakte øjenklinikken på Glostrup hospital og de vil se om de kan presse mig ind. Hvis de ikke kan det, så skulle jeg ringe 1813. På det tidspunkt har jeg nærmest allerede lagt mig selv i graven. Jeg var hunderæd og det var vildt surrealistisk bare at sidde der og vente på et opkald. 

Den søde optiker ringede en sidste gang til mig, torsdag, for at fortælle mig at hun endnu ikke havde hørt noget, så hun ville kontakte dem når hun mødte på arbejde om fredagen. Ja så sad jeg jo der og var bange og min angst var helt ude af kontrol. Hvordan fanden skulle jeg kunne få sovet? Men utroligt nok sov jeg, som en sten. 

Fredag ringede hun tidligt og jeg tænkte okay, nu må hun havde fået fat i dem og fået en tid. Der blev jeg dog skuffet. Hun havde stadig ikke hørt tilbage, så hun ville rykke endnu en gang. Der sad jeg, som på nåle. Kunne ikke være i mig selv. Jeg frøs, jeg rystede, jeg havde det ærlig talt helt af helvede til. Et par timer senere ringer hun og der har hun hørt tilbage fra overlægen og kirurgerne. Da hun sagde det, tænkte jeg bare “NEJ NEJ NEJ”. Jeg magtede ikke, at det var noget alvorligt. Men hun snakkede videre og fortalte at de havde snakket sammen og de ikke mente det var noget, der var så alvorligt at det ikke kunne vente til denne uge. Kan slet ikke forklare hvor lettet jeg var. Havde lyst til at tude!

Jeg var så til øjenlæge torsdag og der vendte nervøsiteten tilbage. Hvad kunne det dog være? Var det nethindeløsning? Var det cancer? Ja der løb mange tanker igennem mit hoved. Jeg var blevet presset ind imellem patienter, men det hele gik faktisk rigtig hurtigt. Jeg fik dryppet det højre øje, så de kunne se grundigt ind i mit øje. Jeg fik taget 7 eller 9 nethindebilleder og efter det sad jeg og ventede et stykke tid. Pludselig blev mig navn kaldt og nu vidste jeg at tiden var inde til at få at vide hvad den sorte plet egentlig var. Hun startede straks med at fortælle mig, at det ikke var noget alvorligt. Altså det var ikke cancer. Det var heller ikke nethindeløsning. Det er højst sandsynligt en “flyder”, en uklarhed i glaslegemet. 

De vil dog gerne se mig igen om en måned, så de kan se om den er blevet større eller om der er andre forandringer. Det synes jeg er super betryggende. Og jeg gik lettet derfra. Ugen i helvede var endelig ovre!

Senere torsdag ringer den søde optiker til mig. Hun ringede for at hører om jeg havde set en øjenlæge og det kunne jeg jo svare ja til. Jeg forklarede hende hvad øjenlægen havde sagt og jeg lovede at hive fat i hende på tirsdag når jeg skal hente mine briller.

Ja det blev en meget lang smøre og jeg tænker det er muligt, at noget af det ikke rigtig hænger sammen, men sådan må det bare være. Jeg har haft brug for at skrive det her ned.
Til slut kan jeg sige, at jeg ikke har andet en ros til den optiker, som tog sig så godt af mig. Sikke en service. At følge mig hele vejen, det er simpelthen bare så rørende!

I sidste uge, nærmere betegnet torsdag, var jeg til reumatolog igen. Det her var den tredje en af slagsen og ved I hvad? Hun kunne heller ikke hjælpe mig. Det er så fandens frustrerende at jeg gang på gang bare får at vide, at jeg ikke kan hjælpes. Det er simpelthen ikke normalt at have stærke rygsmerter i 2,5 år. De er konstante og bliver kun værre. Men jeg fik samme svar, som sidst. Det er muskulært, så gå til en fysioterapeut og tab dig. Jeg er sørme godt klar over at jeg skal tabe mig, men hvordan fanden kan 5 diskusprolapser være muskulært?! Det er jo helt godnat!

Hun mente at jeg skulle sendes til en neurolog, en smerteklinik og så skulle jeg starte forfra med fysioterapi. Jaja, det betyder jo så endnu længere ventetid, med ekstreme smerter. Man får jo ikke bare en tid hos en neurolog i løbet af en uge. Nej der er 8-20 ugers ventetid. Det samme gælder for smerteklinikkerne. 

Reumatologen havde også den frækhed at sige til mig, at jeg endelig ikke måtte miste håbet og modet. Ja det er så bare næsten helt umuligt, ikke at gøre, når man for tredje gange får at vide, at man ikke kan hjælpes…

Så nu må jeg tilbage til min egen læge, som så skal henvise mig og så håber jeg fandme, at nogle kan hjælpe mig. Jeg er blevet desperat. Jeg kan ikke holde smerterne ud mere, men jeg må bare rette ryggen (haha, det kan jeg ikke mere) og så håbe på at nogle kan hjælpe mig. Ellers må jeg jo til at tænke i alternative baner, selvom alternativ behandling er helvedes dyrt :/

1. Der har været stille på bloggen og det er simpelthen fordi jeg har været for træt  :/
2. Min mor er atter indlagt på hospitalet.
3. Jeg har fået læst nogle papirer igennem og jeg har åbenbart 5 diskusprolapser. Av, av siger jeg bare o.o
4. Jeg fik en gratis bog med, da jeg bestilte nye bøger hos The Folio Society!
5. Der er ikke ret meget sommer over det vejr vi har i øjeblikket.
6. Jeg har fået det fineste “sjal” af min forældre, da de kom hjem fra Læsø :D
7. I sidste måned gik jeg en tur med mine forældre og bedsteforældre og der så vi svaneunger.
8. Min nye læge har sendt mig videre til en ny reumatolog, men der er 3 måneders ventetid!
9. Jeg har fået skiftet ud i min medicin, så jeg nu får depot Ibuprofen og Panodil.
10. Jeg har fået fingre i fiskeolie-kapsler, der ikke giver opstød. Fagre nye verden siger jeg bare XD

1. Kugletæppet virker helt fantastisk!
2. Jeg skal ind til min piercer på tirsdag, hvor jeg skal have nye smykker i min triple helix :D
3. Jeg er blevet hooked på serien ‘Shadowhunters’ og jeg anbefaler den til alt og alle.
4. Jeg har været hos diætist og over halvdelen af min kropsvægt er muskler. Ifølge hendes indviklede maskine :P
5. Jeg er stadig gået lidt i stå med min læsning, men jeg håber at Dewey’s readathon kan lave om på det.
6. Sarah J. Maas har afsløret titlen på næste bog i Throne of Glass serien og jeg er vild med den *-*
7. Jeg genser Teen Wolf med min mor og jeg havde helt glemt alle de gode one-liners!
8. Min mor har været indlagt med lungebetændelse, igen. Hun har det dog godt igen.
9. Jeg håber på at jeg i næste måned kan få købt den bogreol jeg så desperat mangler.
10. Jeg er flyttet fra LiveJournal til Dreamwidth, så hvis du bruger det kan du finde mig under ‘mariesen’.

18. April 2017 · 2 comments · Categories: Health, Personal · Tags:

Det er ingen hemmelighed at jeg lider af svær, generaliseret angst. Det er fuldstændig invaliderende til tider, selvom jeg tager Lyrica for det. Min medicin virker, men til tider er angsten bare så meget sværere og så tager den altså kun toppen af angsten. Derfor har jeg haft et kædetæppe på prøve og sikke et mirakel. Det er intet andet et et vidunder. Det hjælper simpelthen med at tage resten af angsten, når den er størst og det er helt fantastisk.

Et kædetæppe™ er et hjælpemiddel imod fysisk og psykisk uro. Kædetæppet™ virker sansestimulerende via sin tyngde, og bidrager til at brugeren opnår en øget fornemmelse af ro og tryghed.

Ro og tryghed må man virkelig sige at jeg føler, når jeg bruger det. Jeg bruger det f.eks. når jeg ved at jeg skal ud af døren og dermed også ved, at jeg kommer til at føle angst. Det er et super hjælpemiddel og det er blevet så meget nemmere at tøjle min angst og uro i kroppen.

Sådan et tæppe er ikke billigt og derfor har mit behandlingssted (OPUS), hjulpet mig med at søge om et fra kommunen. Så nu er der ikke andet end at håbe på at jeg får det bevilget. Så kryds lige fingrene, fordi det ville være helt fantastisk at få et bevilget!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...