Som titlen siger har jeg været en tur hos en neurolog. Jeg har været virkelig nervøs af flere forskellige grunde, men først og fremmest, fordi jeg frygtede hun ville sende mig til endnu en MR-skanning. Det skal jeg heldigvis ikke. Eller rettere ikke endnu.

Jeg drog tidligt i morges afsted mod Ordrup hvor jeg havde en tid med neurologen kl. 09. Det var virkelig svært at stå op og komme så tidligt afsted og det var virkelig angst provokerende at skulle tage toget i myldretiden. Jeg er ikke god til offentlig transport, så det er altid en udfordring når jeg rammer et tog eller bus med mange mennesker.

Jeg ankom til adressen tidligt og så skulle jeg ellers stå i en mørk og skummel gang indtil hun kom. Der var nemlig låst til venteværelset. Det var virkelig ikke rart, men jeg klarede det og hun kom da også og fik tændt lyset i gangen. Hun gik lidt rundt i cirkler, da jeg lige var kommet ind, men hun skulle også lige have alting op og kører, osv. Det passede mig fint, Så kunne jeg sidde og få lidt ro på inden konsultationen.

Selve konsultationen gik godt. Hun skrev en masse ned imens vi talte og så blev det tid til den neurologiske undersøgelse. Det var en mærkelig oplevelse. Jeg har føleforstyrrelser i tæer og fingre og det skal jo undersøges. Hun testede min balance, reflekser, øjne, følesans og styrke. Det var virkelig mærkeligt at kunne føle nogle prik og ikke andre, at kunne føle hende rører ved min hud nogle steder og ikke så godt andre steder.

Efter undersøgelsen satte vi os ned ved skrivebordet igen og hun beskrev planen. Jeg skal først have en undersøgelse med elektroder på hænder og fødder. Hvis den er negativ, ja så hedder det en MR-skanning af mit hoved. Hvis den er positiv, så skal vi selvfølgelig finde en løsning ud fra testen. Nu må vi se hvad der kommer til at ske. Jeg venter på en indkaldelse til undersøgelsen nu og hun fortalte mig, at man kan vente op til 4 uger på en, så frem med tålmodigheden, igen.

Men alt i alt var det en god oplevelse. Hun tog mig seriøst og det letter altså virkelig bare, når ens tiltro til sundhedsvæsnet ellers er forringet/helt forsvundet!

Har skrevet og slettet dette indlæg et par gange. Jeg har været usikker på om det nu også var en god idé at dele dette, men nu gør jeg det. Det har været virkelig hårdt og svært at skrive. Vil helst ikke trigge andre, men det kan nok ikke undgås helt…

Som de fleste nok ved, så har jeg skizotypi og jeg lider også af en del angst. Jeg har gået i intensiv behandling for min skizotypiske sindslidelse og det er gået godt. Jeg har gjort en masse fremskridt, men for omkring en måned siden begyndte det at gå ned af bakke. Min angst blev forværret. Jeg kunne ikke sove og mine sanseforstyrrelser begyndte at hjemsøge mig igen.

Det hele er nok kommet sig af alle de forskellige aftaler jeg har haft med mennesker jeg aldrig har mødt før. Jeg har følt mig enormt stresset og jeg er stadig stresset.

Det har skubbet mig ud af balance og jeg kan slet ikke fungere optimalt. Det er lidt, som de gamle vægte, der er lagt for mange lodder på den ene skål uden, at man har fået lagt modvægt i den anden skål.

Helt konkret kan jeg ikke sove eller rettere jeg falder i søvn, men kommer aldrig ned i den dybe søvn og jeg vågner omkring 8-12 gange hver nat. Jeg ser ting, som ikke er der. Jeg føler ting kravle på mig og jeg lugter ting, der ikke passer med virkeligheden. Mit sansefilter er med andre ord forsvundet og jeg lider af koncentrationsbesvær. Jeg er uoplagt, jeg ryster indvendigt, men gør det også til tider udenpå. Min angst er helt oppe i skyerne og selvom jeg får medicin imod angsten, så virker det ikke optimalt.

Jeg har måtte fylde mig med pn medicin – sovepiller, i forhold til min søvn og normalt ville de virke og skubbe mig tilbage i en normal søvnrytme, men ikke denne gang. Jeg er desperat efter ro, både i krop og sind. Jeg ridder på en bølge, hvor jeg har mistet herredømmet over surfbrættet. Jeg er så tæt på at falde af og drukne. Jeg har snakket med min psykiater om det og jeg skal selv være obs, men de vil også holde øje, så jeg kan blive grebet inden jeg falder.

Det er virkelig svært at erkende, at man ikke har passet nok på sig selv. Man har presset sig selv alt for meget. Flitsbuen har været spændt for meget og i stedet for at kunne sende en pil afsted, er strengen knækket og pilen ligger på jorden…

1. Jeg havde sidste samtale med min kontaktperson i OPUS. Det var lidt svært, men man skal jo videre.
2. Jeg fik besøg af en af mine bedste veninder. Vi havde ikke set hinanden i 3 år!
3. Min tur til Berlin nærmer sig og jeg glæder mig helt vildt :D
4. Jeg deltager jo i Blogger Advent og har fået købt gaverne, nu skal de bare pakkes ind og sendes.
5. BogForum nærmer sig med hastige skridt og jeg er så spændt!
6. Jeg er blevet tilbudt en behandlingspakke på smerteklinikken, men de skal lige havde den godkendt af det offentlige.
7. Jeg fik en bogpakke fra saxo.com, men der “manglede” en bog. Det meddelte de mig først dag jeg havde modtaget den, øv :(
8. Min veninde fra New Zealand kommer til Danmark, med hendes mor, i slut december. Åh hvor jeg glæder mig <3
9. Jeg er gået i stå med min læsning, men jeg håber på at få læst ‘Skæbnemageren’ inden BogForum :o
10. I morgen står den på første omgang fysioterapi. jeg er spændt på hvordan det går.

Titlen afsløre vist det meste. I går var jeg til indledende samtale på “Den Private Smerteklinik” i Herlev. Min egen læge havde henvist mig til et smertecenter på Gentofte Hospital, men fordi de overhovedet ikke kunne overholde ventetidsgarantien fik jeg heldigvis lov til at vælge en privat klinik. Der var ikke mange valg. Faktisk var der kun 2 på sjælland og den ene ligger helt nede ved Ringsted, så det blev den i Herlev og det gør mig ikke spor. 

Jeg var rigtig nervøs for mødet og så sagde verdens bedste veninde at hun gerne ville tage med. Det var simpelthen det mest fantastiske. Tænk at jeg er så heldig at have veninder, der vil gøre den slags. Jeg ville forresten gøre det samme for hende. Vi mødtes tæt på klinikken og gik sammen derhen. Den ligger lige overfor Herlev station, så det var jo ren luksus. 

Jeg kom ind til den sødeste læge, som virkelig lyttede og noterede ned. Jeg blev virkelig taget alvorligt og hun er en af de få læger, jeg har mødt, som godt ved at noget af den medicin jeg tager, giver vægtøgning. Så jeg fik ingen løftede pegefingre. Hun undersøgte mig og derefter snakkede vi lidt videre omkring mine forventninger ved et forløb på en smerteklinik. Jeg har ikke de store forventninger. Jeg regner ikke med at de magisk kan fjerne mine kroniske smerter, men håber inderligt jeg kan få nogle værktøjer, der kan gøre dem mere overskuelige. Værktøjer, som  kan lette hverdagen bare en smule. Hun sluttede samtalen med at fortælle at de gerne ville prøve at hjælpe. YES, tænkte jeg bare. Endelig blev jeg taget seriøst!

Så d. 6 november skal jeg til samtale med en socialrådgiver, fysioterapeut og psykolog. De vil efter mødet snakke med lægen og de vil sammen lave en pakkeløsning til mig. En løsning, der passer til mig og mine behov. Det glæder jeg mig virkelig til!

Det er simpelthen sådan en lettelse endelig at være kommet til et behandlingssted hvor de tager en seriøst. Hvor man ikke bare bliver affejet og hvor man ikke får at vide, for 117. gang, at man burde tabe sig, fordi så vil smerterne mindskes. Som om vægttab er den magiske kur på alt! Jeg ved godt jeg vejer alt for meget, men når man ikke rigtig kan bevæge sig for smerter, ja så er det virkelig svært at tabe sig. Man kan lægge kosten om, men det virker kun til et vist punkt.

Men ikke mere brok. Er virkelig spændt på hele forløbet og jeg er super glad! Og så endnu en tak skal der lyde til den mest fantastiske veninde i hele verden. Du ved hvem du er og du er guld værd ❤️

1. Jeg hentede min nye briller i denne uge og er helt vild med dem. Jeg viser dem snart frem på bloggen :D
2. Jeg fik farvet hår i sidste måned. Samme farver, som sidst og jeg elsker det helt vildt.
3. Min tid i OPUS er snart slut og det betyder et skifte til DPC. Det er lidt vemodigt at skulle sige farvel efter 2 år :/
4. Jeg har fødselsdag i denne måned. Tænk at jeg fylder 28. Kan slet ikke forlige mig med det o.o
5. Nu er efterårs farverne snart på deres højeste og det ser bare så fint ud!
6. Jeg var inde og se en Tove Jansson udstilling, med min mormor, i slut august. Den var så fin, så fin.
7. Jeg er blevet henvist til en neurolog og smerteklinik. Nu håber jeg bare at jeg kan komme til hurtigt.
8. Netflix har endelig fået sæson 2 af Scorpion. Så mangler vi bare sæson 3 ;)
9. Jeg er på jagt efter et “Halloween” græskar, men alle dem jeg har set har enten været grimme eller rådne :(
10. Jeg skal have sendt nogle pakker til et par veninder. De skulle have været afsted i juli :o

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...