Her til nytår 2017/18 havde jeg besluttet mig for at lave en dessert til mine bedsteforældre. Jeg fandt en opskrift på chokolade panna cotta og en med Bailey, i en af mine utallige kogebøger. De to kombinerede jeg og fik denne fine dessert ud af det. Min mormor elsker Kahlúa, så derfor skiftede jeg Bailey ud med det. Den var faktisk overraskende nem at lave, men man skal lige være lidt obs på den med Kahlúa, da den ikke må sætte sig imens delen med chokolade står på køl.

Panna cotta with chocolate and Kahlúa
Serves 2
Lækker, blød panna cotta med chokolade og Kahlúa. Den er et sikkert hit :)
Write a review
Print
Prep Time
40 min
Prep Time
40 min
Ingredients
  1. 2 blade husblas
  2. 4 spsk sukker
  3. 4 dl piskefløde
  4. ½ dl Kahlúa
  5. 100 gram mørk chokolade
Instructions
  1. Hak chokoladen forholdsvis fint.
  2. Fyld en skål med koldt vand og læg husblassen i og lad den ligge der i ca. 10 minutter.
  3. Hæld fløden + sukker i en lille kasserolle, kog det op og sæt til side i ca. 1 minut.
  4. Rør husblassen ud i flødeblandingen. Vær helt sikker på at det hele er opløst før du går videre til næste skridt.
  5. Hæld halvdelen af flødenblandingen i en skål, hvor du på forhånd har lagt chokoladen ned i. Rød rundt indtil chokoladen er smeltet og blandingen har fået en fin mørk farve.
  6. Hæld dernæst den resterende fløde/sukker blanding i en skål hvor du har hældt den ½ dl Kahlúa i og rør rundt.
  7. Fordel chokoladeblandingen i 2-4 glad og stil dem på køl. Dæk dem ikke til. Stil dem på køl i 2 timer.
  8. Imens det står på køl skal du røre i Kahlúa blandingen ofte, så den ikke sætter sig.
  9. Når de 2 timer er gået, tager du dine glas ud og så hælder du forsigtigt Kahlúa blandingen ned i glassene. De skal derefter stå på køl, stadig ikke dækket til, i mindst 12 timer.
  10. Bon Appétit.
Notes
  1. Du kan bruge et væld af andre typer likør/alkohol. Tror den ville smage himmelsk med Cointreau.
  2. Jeg har overvejet om man skal lave de to blandinger hver for sig, så man undgår at skulle røre i Kahlúa blandingen. Det vil jeg i hvert fald prøve næste gang og så må det briste eller bære.
http://mariesen.dk/

Januar:

Mit første indlæg i 2017 omhandlede en af tingene, min newzealandske veninde havde bestilt til mig. Nemlig den fineste Draco Malfoy POP! Vinyl figur. Den blev jeg ufattelig glad for og samtidig havde hun også bestilt nogle dejlige bøger. Jeg snakkede om min Goodreads challenge fra 2016 og fik sat mig et nyt mål for 2017. Det var også måneden hvor jeg snakkede om det nyeste album fra You Me At Six. Jeg fik snakket løs omkring nogle bøger, som jeg stadig synes er helt fantastiske.

Jeg fik delt en opskrift på en meget syndig ret – Chicken Alfredo og anmeldt den første bog i Throne of Glass serien af Sarah J. Maas. Jeg fik også delt mit 3. indlæg omkring BogForum i 2016. Det var virkelig forsinket, men det blev da i det mindste offentliggjort. Sidste indlæg blev min anmeldelse af ‘Hvis jeg var din pige’.

Februar:

Jeg lagde måneden ud med at dele et ‘Life & Joy’ indlæg. Der fortalte jeg bl.a. at min kontaktperson på OPUS var sygemeldt og jeg havde fået en ny, som senere hen blev min nye kontaktperson. Jeg fik delt endnu en boganmeldelse og den omhandlede den meget relevante bog ’21 måder at dø’ af Sarah Engell :D

Jeg fik også nogle skønne chelsea boots, samt et par bøger. Den ene bog fik jeg faktisk i december 2016, som adventsgave, men hele situationen med min mor gjorde det svært for mig at overskue ting og derfor endte jeg med først at dele den gave i Februar. Jeg startede på hos en sundhedscoach og jeg fik flyttet alle mine ting fra min gamle lejlighed og hjem til mine forældre. 

Marts:

Måneden startede ud med flytterod og kaos. Jeg var lige flyttet hjem og alt stod i kasser og poser (nogle af kasserne står der endnu). Jeg fik også nogle skønne Throne of Glass magnetiske bogmærker, som jeg knuselsker og jeg glæder mig simpelthen til at bruge dem mere i det nye år. Jeg har jo stadig en del af bøgerne tilbage :P

Jeg fik også fat i billetter til koncerten med HIM, i Berlin. Det fik simpelthen følelserne mere frem. Det at få de fysiske billetter var meget overvældende. Derudover fik jeg endelig min deluxe box med Tokio Hotel albummet ‘Dream Machine’ hjem og i samme måned tog jeg med Regitze til Amsterdam for at se Tokio Hotel live. Det var en virkelig god oplevelse! Og så fik jeg fat i en masse gode bøger. Jeg vil meget gerne tilbage til Amsterdam. Vi havde ikke lang tid i den smukke by, så jeg vil meget gerne opleve mere.

Og sidst, men ikke mindst, fik jeg “hevet” min mormor med ud på en lille gåtur og det var simpelthen bare så hyggeligt. Håber vi kan gentage turen til næste år.

April:

I denne dejlige måned fik jeg en ny bog af min mormor. Nemlig ‘A Court of Thorns and Roses’. Havde kun hørt godt om den, så da min søde mormor insisterede på jeg skulle have en ny bog, ja så faldt valget på den. Jeg fik også fingre i den første bog i Shadowhunters universet – ‘City of Bones’. Det er også måneden hvor mit gamle behandlingssted hjalp mig med at ansøge kommunen om et kædetæppe. Jeg havde et på prøve og det hjalp virkelig, så der var ikke rigtig andet for end at krydse fingre. 

Jeg fik også afleveret en masse bøger til “Læs for livet”. Et rigtigt godt formål, som en sød blogger skrev om. Jeg fik også skiftet smykker i mine 3 helix piercinger. Dem skal jeg forøvrigt have skiftet snart, igen, da stavene er blevet for lange. Jeg havde også tilmeldt mig Dewey’s 24 Hour Readathon. Det var første gang jeg deltog og det var virkelig sjovt og en god måde at få kickstartet læsningen igen. Jeg lavede et løbende opdateret indlæg og prøvede at følge med i andres indlæg.

Maj:

Jeg startede måneden ud med at dele en opskrift på det lækreste bananbrød. Mums det smager altså bare godt. Jeg formåede også at få billetter til Queen + Adam Lambert i Royal Arena. Åh jeg var lykkelig for det. De danske jordbær var også kommet frem og dem siger man sjældent nej tak til. Jeg fik også anmeldt et par bøger, deriblandt ‘Letters to a Young Poet’ af Rainer Maria Rilke.

Regitze taggede mig i et super godt tag omkring bøger. Jeg var også i Tivoli med mine forældre for at indvige min mors guldkort. Det var en super hyggelig dag og vi endte med at spise på Prices Diner. Super fint sted med nogle gode burgere. Jeg lavede også et indlæg om et debutalbum, der kørte på repeat. Nemlig Harry Styles’ første soloalbum, Det kan virkelig ikke anbefales nok! Jeg blev også tagget af Rikke fra “Flyv med mig”. Det var endnu et “booktag” og dem elsker jeg virkelig højt. 

Til sidst lavede jeg også et indlæg omkring min første bogboks. Den kom fra The YA Chronicles og indeholdt den sidste bog i ‘ACOTAR’ serien – ‘A Court of Wings and Ruin’. Den indholdt også en del bogswag og det kan man altid bruge. 

Juni:

Der var meget stille på bloggen. Jeg var simpelthen tømt for energi og jeg magtede næsten ikke en gang at stå ud af sengen om morgenen. Så det eneste det blev til den måned var dette ‘Life & Joy’ indlæg.

Juli:


Bloggen havde ikke et eneste indlæg. Det fortæller lidt om hvor tømt for energi jeg var.

More »

Medaljer med solbær og æble
Yields 12
Her får du opskriften på lækre medaljer. De er søde, men også friske og det giver en god balance med den fede flødeskum.
Write a review
Print
Prep Time
45 min
Cook Time
15 min
Total Time
1 hr
Prep Time
45 min
Cook Time
15 min
Total Time
1 hr
Mørdejsbunde
  1. 250 gram hvedemel
  2. 70 gram flormelis
  3. 125 gram smør
  4. 1 æg
Æblekompot
  1. 1 tsk vaniljepulver eller ½-1 vaniljestang
  2. 85 gram sukker
  3. 2-3 mellemstore æbler
  4. Saft af ½ citron
Resten
  1. 200 gram flormelis
  2. ½-1 dl solbærmarmelade, gerne god kvalitet
  3. ½ liter piskefløde
  4. Frysetørrede solbær*
Mørdejsbunde
  1. Bland mel, flormelis og smør sammen indtil det minder om brødkrummer. Dette gøres bedst med lette fingre og smørret skal være koldt.
  2. Saml dejen med ægget, som er blevet let sammenpisket, indtil den er glat og ensartet.
  3. Dæk dejen med husholdningsfilm og sæt på køl i ½-1 time.
  4. Rul dejen ud så den opnår en tykkelse på ca. 5 mm. Husk at flytte dejen imens du ruller, so den ikke hænger fast.
  5. Udstik ca. 24-26 bund. De skal have en diameter på ca. 6 cm.
  6. Bag bundene ved 180°C i 10-13 minutter. Det gælder om at holde øje. De skal være gylden, men må endelig ikke blive for mørke.
  7. Køl bundene af på en bagerist.
Æblekompot
  1. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær dem i mindre stykker.
  2. Kom sukker, vanilje, æbler og citronsaft i en gryde og lade det koge ved middel varme i godt 10-20 minutter. Den må endelig ikke koge helt ud. Den skal have konsistens, som en grov æblemos.
Opbygning
  1. Udvælg 12 pænde bunde, som skal være toppen/lågene.
  2. Rør glasur af flormelis, vand og lidt siet solbærmarmelade og fordel den i cirkler på de bunde du tidligere have valgt ud. Lad glasuren størkne.
  3. Pisk fløden stiv og kom den i en sprøjtepose hvor du har monteret en stjernetyl. Sæt en høj rand a flødeskum langs kanten af de resterende 12 bunde.
  4. Kom en skefuld solbærmarmelade ned i hullet og kom dernæst en klat æblekompot i.
  5. Læg lågene ovenpå og færdiggør med en lille roset af flødeskum. Pynt derefter med de frysetørrede solbær*.
Notes
  1. *Jeg havde ingen frysetørrede solbær, så jeg brugte frysetørrede hindbær og det fungerede helt fint.
http://mariesen.dk/

30. March 2017 · 5 comments · Categories: Cooking, Food · Tags: ,

White chocolate mousse
Serves 6
Lækker, syrlig og sød mousse med citron, vanilje og hindbær.
Write a review
Print
Prep Time
35 min
Prep Time
35 min
Ingredients
  1. 150 g. hakket hvid chokolade af god kvalitet.
  2. 1 - 2 vaniljestænger.
  3. 2½ dl. piskefløde.
  4. 25 g. sukker.
  5. Skallen fra ½ citron samt saften fra det halve.
  6. 6 pasteuriserede æggeblommer.
Instructions
  1. Smelt den hvide chokolade over vandbad. Tag den af varmen og lad den køle ned.
  2. Pisk fløden til flødeskum og stil til siden.
  3. Pisk nu æggeblommer, vanilje og sukker sammen til en luftig æggesnaps.
  4. Pisk den hvide chokolade i. Pisk hurtigt så chokoladen ikke når at stivne i massen.
  5. Vend citronskallen og saften i sammen med flødeskummet.
  6. Hæld enten i glas eller i en serveringskål.
  7. Lad moussen stå på køl i mindst 8 timer, men gerne natten over.
  8. Pynt med hindbær eller hvad du ellers lyster.
Notes
  1. Min blev lidt tung, så jeg vil eksperimentere med at tilføje piskede, pasteuriserede æggehvider, for at få den mere luftig næste gang. Så det er bare et lille fif til jer andre.
  2. Jeg tror også den vil smage godt med appelsin, så det kan man jo også eksperimentere med.
http://mariesen.dk/

Jeg var så heldig at vinde billetter til BogForum og ikke nok med det, så var Rikke fra Lindhardt og Ringhof så sød at sende denne fine kogebog med. Det er så heldigt at jeg faktisk havde tænkt mig at ønske mig den i julegave, men det behøver jeg så ikke mere. Det er en super fin kogebog med nogle lidt specielle, men lækre opskrifter. En af dem jeg forelskede mig i med det samme var den med pandekagerne. De lyder simpelthen bare himmelsk!

ambassadoerens_koekken1 ambassadoerens_koekken2