1. Jeg sover stadig helt ad helvede til, men håber stadig det ændre sig. Jeg er træt af at vende og dreje mig.
2. Jeg er ENDELIG blevet indkaldt til den elektrode test. Det har så også “kun” taget dem 7 uger at sende den indkaldelse… Og det kan stadig ikke overholde ventetidsgarantien!
3. Jeg har haft besøg af min sundhedsfaglige mentor. Hun er altså guld værd :D
4. Jeg fik, i samarbejde med min mor, bag en virkelig skøn pæretærte med marcipan.
5. Jeg  er stadig ikke kommet længere med mit layout. Det vil bare ikke makke ret :(
6. Jeg er virkelig glad for mine nye hovedtelefoner. Synes stadig det er vildt at man har lavet den slags teknologi!
7. Kære lille Minea er blevet endnu mere kælen og opmærksomhedssøgende.
8. Jeg er begyndt på at lave en Bullet Journal og det er simpelthen noget af det mest afslappende.
9. Jeg har stadig ikke været i fitnesscenteret, men jeg håber på jeg når at træne bare en gang inden januar slutter.
10. Min sundhedsfaglige mentor fortalte mig om muligheden for at ansøge kommunen om hjælp til et TENS/TNS apparat. Det har jeg tænkt mig at drøfte med min sagsbehandler når jeg alligevel skal kontakte hende i denne uge :)

Det er ingen hemmelighed, at jeg kæmper med kroniske smerter. Jeg taler tit om dem, fordi de er så altoverskyggende og de styrer mit liv. Der er mange ting jeg ikke kan nu, som jeg kunne før jeg blev ramt af disse smerter. Og de ting jeg stadig kan tager som regel længere tid. Det er forfærdeligt at have kroniske smerter og jeg ville ikke engang ønske det for min værste fjende.

Men nok om det. Det her skal handle om min oplevelse med opstart af smertehåndteringskursus. Jeg startede i torsdags og jeg må indrømme at jeg bare havde lyst til at blive væk. Jeg kunne slet ikke overskue det og det skabte en masse bøvl med min angst. Jeg kom dog afsted og jeg var nervøs da jeg kom. Hvad gik det hele ud på? Hvordan var mine med kursister? Der var så mange spørgsmål inde i mit lille hoved.

Det hele startede stille og roligt. Vi var vist allesammen sådan lidt forsigtige. Hende der underviste fortalte os alt hvad vi havde behov for at vide. Der var ingen, der havde nogle spørgsmål og alle virkede lettede og glade. Nu kom dog noget jeg havde frygtet… Vi skulle introduceres for hinanden, gisp! Jeg hader den slags, men jeg kom igennem og det er jeg stolt af.

Alt i alt var det en god dag, selvom det tog 2,5 time. Vi holdt en del pauser og jeg var virkelig overrasket over hvad vi egentlig må gøre imens vi undervises. Vi må bevæge os rundt i lokalet, hente en madras og lægge os ned. Vi må sidde eller stå op af en væg. Vi må læne stolen helt tilbage. Ja vi må teknisk set alt, bare det ikke er forstyrrende. Det må vi selvfølgelig fordi vi alle har kroniske smerter og vi har brug for forskellige ting. Det synes jeg er super godt og det gjorde bare oplevelsen endnu mere positiv. 

Smertehåndteringskurset foregår over 11 gange og hver gang omhandler et specifikt emne. Det stopper i april, fordi vi jo løber ind i nogle helligdage. Så hver torsdag skal jeg gå til dette kursus og jeg har forhåbninger om, at det kan hjælpe mig med at kunne klare smerterne bedre. At smerterne ikke kommer til at styrer mig mere. Jeg håber jeg kommer til at lærer en masse om hvordan man aflæser kroppens signaler og om hvordan man håndtere situationer hvor ingen ikke rigtig forstår hvorfor man f.eks. ikke kan komme til en fødselsdag eller kun kan være der et par timer. Jeg er håbefuld for, at dette kursus kan hjælpe mig til en bedre hverdag. 

Jeg kommer forhåbentlig til at opdaterer lidt hen ad vejen, men vi får at se hvor meget energi jeg har længere hen i forløbet :)

12. January 2018 · Write a comment · Categories: Cooking, Food · Tags:

Sarah Bernhards kan nemt blive rigtig tunge, men det synes jeg personligt ikke de her bliver. Lakridsen gør altså et eller andet ved cremen, der virker meget lettere sammen med den hvide chokolade. Jeg lavede disse sidste år, da mine bedsteforældre havde inviteret til fælles fødselsdag. De gled hurtigt ned hos gæsterne, så det tager jeg, som et kompliment. Jeg sprang dog de hjemmelavede bunde over. Jeg havde simpelthen ikke tid til at lave dem, når jeg også skulle lave andre kager. Mine blev med færdigkøbte makroner, men derfor skal I da ikke snydes for opskriften på den hjemmelavede bund :P

Sarah Bernhards med lakrids
Yields 30
Lækre hapsere med lakrids og frysetørret hindbær
Write a review
Print
Prep Time
45 min
Cook Time
7 min
Prep Time
45 min
Cook Time
7 min
Lakridscreme
  1. 2 blade husblas
  2. 170 gram hvid chokolade, af god kvalitet
  3. 3 dl piskefløde
  4. 3 tsk lakridspulver, jeg brugte den fra Urtekram
Marcipanbunde
  1. 2 pasteuriserede æggehvide
  2. 100 gram flormelis
  3. 300 gram ren rå marcipan
Overtræk
  1. 400 gram mørk chokolade, af god kvalitet
  2. Frysetørret hindbær
Lakridscreme
  1. Udblød husblassen, i rigeligt vand, i omkring 15 minutter.
  2. Hak chokoladen og kom den i en dyb skål, der kan tåle varme.
  3. Varm fløde og lakridspulver op til lige under kogepunktet, tag den af varmen og lad den trække i et par minutter inden du hælder fløden over chokoladen. Rør grundigt indtil alt chokoladen er smeltet.
  4. Derefter tager du den udblødte husblas og vrider inden den kommes i den varme fløde/chokolade blandingen. Rør igen grundigt indtil alt husblassen er smeltet.
  5. Dæk massen med husholdningsfilm. Husk at filmen skal helt ned og røre bunden.
  6. Smid på køl i min. 3 timer, men gerne natten over.
Marcipanbunde
  1. Tænd ovnen på 200 °C.
  2. Rør flormelis og æggehvider sammen til en klistret masse inden du ælter det lidt efter lidt ind i marcipanen.
  3. Kom massen i en stofsprøjtepose eller brug en ske til at sætte ca. 30 bunde af ca. 4 cm, på en bageplade beklædt med bagepapir. De behøver ikke være perfekt runde. Det er hjemmebag.
  4. Bag i ca. 5-8 minutter. De skal være flot gyldne, men hold øje, de kan brænde på. Lad dem køle af på bagepapiret på en bagerist.
Sådan samles de
  1. Pisk den kolde creme stiv og luftig, med en el-pisker, hvorefter den kommes i en sprøjtepose med en glat tyl.
  2. Afsæt runde toppe på de 20 marcipanbunde/makroner og sæt dem på køl i ca. 1 time.
  3. Du kan nu vælge at temperere chokoladen eller bare gøre for, som mig og overtrække dem med smeltet chokolade. Jeg havde lidt travlt, så derfor var der ikke tid til temperering af chokolade.
  4. Drys med frysetørret hindbær.
  5. Lad chokoladen sætte sig inden de kommes på køl indtil servering.
Notes
  1. Du kan jo lave andre smags varianter af samme creme, så mulighederne er uendelige :)
http://mariesen.dk/

Jeg er blevet inspireret af Jeanette, som selv er blevet inspireret af Louise, til at lave et taknemmeligheds indlæg, Mit indlæg bliver dog lidt anderledes. Jeg vil prøve både at skrive hvad jeg er taknemmelig for og komme med tanker omkring det/hvorfor jeg sætter pris på det. Jeg ved ikke om det bliver til en serie af indlæg. Det må tiden vise, men jeg vil i hvert fald prøve :)

1. Solskin og blå himmel. Vi har været heldige at få et par dage med solskin og det kan jeg virkelig godt mærke på energikontoen. Solskin hjælper på energi og humør. Det kan man kun være taknemmelig for.

2. Min veninde Ida. Hun er simpelthen guld værd. Hun er der altid når jeg har brug for hende. Om det er fysisk eller bare via besked gør ingen forskel. Bare det at vide hun er der.

3. Mine Bose QC35 II. De gør altså offentlig transport en del nemmere. De blokerer de lyde, der for det meste giver mig sanseforstyrrelser. Tænk sig at man kan lave sådan et par hovedtelefoner. Ja de er dyre, men det er også den bedste gave jeg har fået/investering jeg har gjort mig længe.

4. Mine bedsteforældre. Hvad skulle jeg dog gøre uden dem? De betyder bare alt!

5. Kransekage. Intet nytår uden kransekage! Jeg elsker kransekage, men min talje synes ikke så godt om det. Men jeg spiser det jo kun omkring nytår, så det går nok. En skønne dag vil jeg gerne lære at lave min egen kransekage.

6. Jeanette og hendes dejlige kommentarer. De kan virkelig live mig op, når dagene er triste og grå.

7. Min bullet journal. Jeg begyndte mit første spread i weekenden og det er så afslappende og det giver ro. Man kan jo selv bestemme hvad den skal indeholde. Jeg har tænkt mig at bruge den til at holde styr på aftaler, smerter, humør og gøremål. 

8. Malebøger. Det gode vejr har givet lejlighed til jeg har kunne farvelægge sider i mine malebøger. De giver virkelig ro i sindet og de kan stoppe rumination, så ens tanker ikke går i ring. Så jeg kan bryde fri af de dårlige tankemønstre.

9. Mine nye bøger. Dem fik jeg i forsinket julegave, af mine bedsteforældre. Jeg har allerede sat mig for at starte ‘Livet i Mumidalen’ her til aften. Jeg elsker de søde Mumitrolde og derfor kan den bog kun gøre mig glad i låget.

10. Min kat. Minea er en rigtig bølle og stadig lidt sky, men hun elsker at nusse og det gør mig glad. Selv på de dage hvor jeg har det værst, kan hun gøre alting bedre, ved bare at være der.

Det blev en lidt kort liste denne gang, men jeg skal lige i gang og jeg er sikker på listerne nok skal blive lidt længere med tiden. Jeg kan klart anbefale andre at lave den her slags lister. Om du skriver dem på en blog eller bare i et Word-dokument, så vil det klart være en befriende oplevelse. 

10. January 2018 · 4 comments · Categories: Books · Tags: ,

Jeg er blevet tagget af Regitze til at besvarer dette fine nytårs bogtag og det har jeg derfor kastet mig over. Her får I svarene :D

#1 How many books are you planning on reading in 2018?
Jeg har sat mig det samme mål, som sidste år, nemlig 50 bøger. Jeg ville ønske jeg kunne sætte det højere, men jeg tror simpelthen ikke det er realistisk. Min læselyst er ret lav, desværre, men jeg får da stadig læst lidt. Måske kommer lysten tilbage og så sætter jeg da målet op, men indtil videre lader jeg det stå ved 50. 

#2 Name five (5) books, that you didn’t get to read in 2017, but want to make a priority in 2018.
Der var så mange bøger jeg ikke fik læst i 2017, som jeg gerne ville have haft læst, men top 5 må være disse…
A Court of Wings and Ruin. Jeg fik læst de 2 første bøger i serien om Feyre, men fik aldrig læst ACOWAR. Derfor er denne bog meget højt oppe på listen over bøger jeg må og skal læse i 2018.
Simon vs. the Homo Sapiens Agenda må jeg få læst. Der kommer jo snart en film, som er baseret på bogen, så den vil jeg gerne have læst inden da. Jeg købte den faktisk sidste år og så røg den bare længere og længere ned i bunken af bøger jeg gerne ville læse.. Ups? Men nu laver jeg om på det. Den ryger op og skal læses snarest.
City of Ashes er også en bog jeg skal have læst. Jeg elskede City of Bones og gik egentlig hurtigt igang med City of Ashes, men kom ikke ret langt inden jeg lagde den fra mig. Ikke fordi den er dårlig, men jeg røg ind i en af de der fandens reading slumps og måtte sætte den på hold. Mit mål er at få læst så mange, som muligt, af bøgerne i shadowhunters universet i 2018. Nu må vi så bare se tiden an og se hvor langt jeg når med det mål.
Stalking Jack the Ripper er igen en bog jeg gik i gang med i 2017 og igen gik jeg i stå med den. Den er super spændende fra side 1, men igen den reading slump gjorde, at jeg bare ikke kunne læse videre. Men nu skal den altså læses færdig!
Crown of Midnight er klart på min liste over bøger, der SKAL læses i år. Det er anden bog i Throne of Glass serien og første bog var helt igennem fantastisk og jeg glæder mig virkelig til at læse mere om Celaena Sardothien. 

#3 What genre do you want to read more of?
Flere klassikere. Jeg er virkelig ikke god til at få dem læst, på trods af jeg virkelig gerne vil læse dem. Men jeg vil også enormt gerne læse med Young Adult, Fantasy, New Adult og Romance, I det hele taget vil jeg gerne bare læse flere bøger, i genre, som jeg ved jeg vil elske.

#4 Name three (3) non-book related goals for 2018.
Nytårsforsætter er ikke min force, men jeg har dog et par mål for 2018…
– Jeg vil gerne lære at håndterer mine kroniske smerter bedre. Jeg skal starte på et smertehåndteringskursus i morgen og det håber jeg kan hjælpe mig med dette mål.
– Jeg vil gerne træne igen. Jeg savner at træne, men mine smerter har forhindret mig i at træne bare den mindste smule. Men i år skal smerterne ikke styrer mig mere og jeg vil i bedre form, jeg vil ned i mit dejlige fitness center og træne igen. Jeg har tænkt mig at starte blidt ud med at cykle og så kan jeg vurderer om jeg kan klare mere eller ej.
– Jeg vil gerne arbejde på mit mentale helbred. Jeg skal i balance igen. Jeg skal blive bedre til at sige fra og tage flere “Marie dage”. Dage hvor jeg intet skal. Hvor jeg kan slappe af og hele mit sind.
Jeg har et par stykker mere, men der står 3 og de her er de største af mine forsætter.

#5 Name a book that you have had forever, but still have to read.
The Kill Order af James Dashner. Jeg har haft den i mange år, men jeg har stadig ikke fået den læst. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg fik sådan en book hangover af ‘The Death Cure’ og det gjorde, at jeg ikke gik videre til ‘The Kill Order’. Måske jeg får den læst i år… Det må tiderne vise ;)

#6 One word that you’re hoping 2018 will be?
Fantastisk – 2017 var ikke et dårlig år, men heller ikke det bedste. Jeg vil dog sige det sluttede bedre end det startede. Derfor ønsker jeg 2018 bliver et fantastisk år. Jeg håber jeg kan samle en masse gode minder og få en masse fantastiske oplevelse. 

#7 Tag a friend!
Jeg tagger Louise TT og Malene. Håber I gider være med :D

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...