07. November 2019 · 4 comments · Categories: Books, Personal · Tags:

Jeg er i fuld gang med mine forberedelser til BogForum. Jeg blev lidt afbrudt af min 30-års fødselsdag og derfor fik jeg først fingre i det fysiske program i forgårs. Jeg er stadig ikke stor fan af programmet, der ligger i BogForums app, så derfor er det alfa og omega for mig at få fingre i det fysiske program. Jeg er, som I nok kan se, allerede i fuld gang med mine faneblade og kuglepen, så jeg kan få markeret de vigtigste ting og samtidig få rangeret de mindre vigtige punkter.

På den måde kan jeg derefter skrive alt ned i et word-dokument og printe det. Så har jeg mine programpunkter noteret ned og det er for mig mere overskueligt på den måde. Jeg kigger dog stadig i BogForum app’en, bare så jeg er 100% sikker på jeg har skrevet sådan noget, som tidspunkterne korrekt.

Nogle af mine programpunkter kan I læse her:

Fredag:

  • Kl. 10:20 Højlunds morgensamling: C2-022 Under Uret
  • Kl. 11:30 Malene Sølvsten, Sarah Engell, Sabine Lemire, Sanne Munk Jensen: Hvid Scene
  • Kl. 12:15 Peter Lund Madsen: C3-007 Lindhardt & Ringhof

Lørdag

  • Kl. 11:00 Fra Captain Marvel til Bitch Planet: Comics scenen
  • Kl. 12:35 Patrick Ness: C3-007 Lindhardt & Ringhof
  • Kl. 15:50 Patrick Ness signerer sine bøger: C4-001 Arnold Busck

Søndag

  • Kl. 11:30 Danny Zonic Sørensen: C4-006 People’s Press
  • Kl. 13:00 Jes Buster Madsen, Peter Lund Madsen: Bellascenen
  • Kl. 14:30 Anika Eibe, Katja Berger, Charlotte Fischer: C3-001 Tellerup A/S

Der er lidt godt og blandet og det er netop det jeg elsker ved messen. Der er programpunkter for alle. Om du er til krimi eller er kogebogsfan, så er der noget for dig. Så det er egentlig bare om at kigge i programmet og vælge den dag eller dage, man vil derind.

Jeg har også fået skrevet en liste med bøger jeg skal have med til signeringer, samt dem jeg skal købe inden BogForum og hvilke jeg må have fingre i, imens jeg går rundt inde i Bella Center. I kan jo lige få et indblik i lidt af min liste.

  • Den der lever stille (signering)
  • Skytsengel (køb, signering)
  • Pigen under træet (køb, signering)
  • Og så drukner jeg (køb)
  • Ildens arving (køb)

4 Comments

  1. Ej det lyder som nogle gode punkter du har skrevet på. Jeg kan i hvert fald mærke at jeg lige skal have læst op på Fra Captain Marvel til Bitch Planet 😁

    Jeg har desværre ikke selv fået fingre i det fysiske program endnu, og tror desværre ikke at jeg når det inden den 16. – så det kommer til at være en del impulsivt i år.

    Knus ❤️

    • Jeg er også godt tilfreds med de punkter jeg har fået skrevet ned indtil videre 🤓

      Ærgerligt. Programmet er til at finde i boghandler og på biblioteket, ved ikke om det kan hjælpe dig lidt? Ellers er programmet i deres app ganske udemærket 😊

      Knus ❤️

      • Louise Toft Timmermand

        Tak, det ved jeg egentlig godt. Men der sker bare så meget lige for tiden, så jeg når slet ikke at komme i nærheden af en boghandel eller et bibliotek.. Og dog. Jeg kunne smutte ned på vores landsby-bibliotek og se om de skulle have et – der er lidt længere åbningstider 🤓

        • Det er bare ikke alle, der ved at bibliotekerne også har det fysiske program. Derfor tænkte jeg, jeg ville sige det i tilfælde af du ikke vidste det 😅
          Men håber du når at få fat i et program 😊

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.