Det er snart tid til det halvårlige Dewey’s Readathon. Det løber af stablen i den kommende weekend og nøj hvor jeg glæder mig. Jeg kommer, som altid, til at opdatere undervejs her på bloggen og på diverse andre sociale medier. Men det er ikke det, denne post skal handle om. Den skal handle om de bøger jeg har udvalgt. Det har været en svær proces, hvor jeg startede ud med en liste på 25 bøger. Det har taget enormt meget tid at forkorte den liste, men det er lykkedes og jeg er tilfreds og glad for min stak.

Jeg har i denne omgang valgt nogle bøger, der ikke er for tunge. Min koncentrationsevne er ikke for god og derfor ville jeg miste totalt fokus, hvis jeg valgte f.eks. en krimi eller andet hvor plottet er ret indviklet. Jeg havde ellers planer om at tilføje Silkeorm af Robert Galbraith til stakken, men i sidste ende måtte jeg erkende, at sådan en bog bare ikke egner sig til min koncentrationsevne i øjeblikket.

Som I kan se på ovenstående billede, er det en bog stak, der hovedsageligt består af korte bøger og det tror jeg klart er en fordel med de udfordringer jeg har for tiden. Stakken indeholder følgende titler:

  • Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker
  • the witch doesn’t burn in this one af Amanda Lovelace
  • Our Own Private Universe af Robin Talley
  • Geekerella af Ashley Poston
  • Flying Lessons and Other Stories af Kwame Alexander, m.fl.
  • This Book Is Gay af Juno Dawson
  • Fangirl af Rainbow Rowell
  • Now We Are Six af A. A. Milne
  • When We Were Very Young af A. A. Milne

Jeg har også lånt to graphic novels igennem OverDrive. Dem kan jeg skifte til hvis jeg går helt i stå.

2 Comments

  1. Åh, nogle fine bøger. Jeg har også valgt ret korte bøger i år. Glæder mig til at følge din læsning! Jeg skriver om min på Skriverliv.dk :)

    • Korte bøger er bare en god ting til et readathon. Glæder mig til at følge dig. Håber du får et godt døgn :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.