Så er tiden kommet. Det er endelig blevet tid til endnu en omgang Dewey’s 24 hour readathon. Det er noget jeg har set frem til lige siden oktober, hvor mit readathon ærlig talt ikke gik særlig godt. Min hjerne fløj afsted og nægtede at makke ret. Samtidig drillede mine øjne og alt i alt var det bare en dårlig oplevelse. Det skulle gerne gå bedre denne gang. Jeg har valgt bøger, der burde være lette at læse. Det vil høre det en del nemmere ift. hvis min hjerne begynder at flyve igen. Jeg har også lånt to graphic novels, så jeg har noget helt andet at skifte til hvis jeg må give op og lade min hjerne og tanker flyve afsted.

Dog startede denne lørdag ikke helt optimalt. Jeg skulle have taget røntgenbilleder af min ene skulder, samt fået foretaget en ultralydsscanning af selvsamme skulder. Min tid var kl. 9:45, inde i København, så det har resulteret i jeg har tvunget til at stå tidligt op, øv altså!

Kl. 13:17 – Ventetid:

Men nu er jeg klar. Jeg har min snacks klar, mine drikkevarer står på køl og mine læsebriller er pænt placeret ved siden af mig. Nu skal jeg bare vente på klokken er 14 og dermed startskuddet på april udgaven af Dewey’s Readathon. Jeg kommer, som altid, til at opdatere dette indlæg jævnligt igennem hele døgnet. Smid gerne et link til jeres indlæg, hvis I altså skriver et. Ellers må I meget gerne skrive hvor man ellers kan finde jer og jeres opdateringer.

Kl. 14:04 – Første bog er valgt og de første sider er også læst:

Nu har startskudet lydt og jeg har valgt at starte ud med ‘the witch doesn’t burn in this one‘ af Amanda Lovelace. Jeg tænker jeg starter blidt ud og jeg håber dermed, at jeg kommer ordentligt i gang. Håber I andre får et godt læsedøgn.

Kl. 15:33 – Første bog er læst og nu skal der vælges en ny:

Så fik jeg læst den første bog færdig og den var virkelig god. Jeg var ikke synderligt begejstret for den første bog i serien – ’the princess saves herself in this one’. Den ramte mig bare ikke. Det gjorde denne her så og jeg har givet den 4 stjerner på Goodreads. Jeg er glad for jeg gave Amanda Lovelace en chance til.

Næste bog bliver nok ‘Flying Lessons & other stories‘.

Hvordan går det med jer, derude?

Kl. 21:36 – Jeg fik læst min anden bog færdig og spist aftensmad:

Jeg har fået læst “Flying Lessons & other stories’ færdig. Den kan jeg klart anbefale. den får 4,5 stjerner fra mig. Den havde fået 5 hvis det ikke var for det faktum, at jeg måtte springe en fortælling over. Den fangede bare slet ikke. Jeg er også blevet fodret af mine forældre og jeg tog en pause imens jeg så lidt tv imens jeg hyggede i stuen med de gamle. Nu fortsætter jeg med ‘When We Were Very Young’ af A. A. Milne. Tænker den er dejlig kort og let når nu klokken nærmer sig 22.

Kl. 23:54 – Jeg har lige færdiggjort min fjerde bog:

Vi nærmer os midnat og det betyder også jeg vil prøve at få lidt søvn. Jeg har indtil videre haft en skøn oplevelser, så det virker til min taktik med korte bøger virker. Den fjerde bog var en graphic novel – Lumberjanes vol. 1. Jeg havde lånt den via OverDrive og nu må jeg bare læse resten. Den slutter jo på en cliffhanger!

Desværre har de ikke volume 2 på OverDrive. Så den må jeg skaffe på en anden måde. Jeg håber I har haft et godt læsedøgn indtil videre og jeg håber jeg kan kigge lidt med i jeres døgn i morgen, når jeg er vågnet. Godnat!

Kl. 08:48 – Morgenmaden er indtaget og næste bog er valgt:

Jeg stod op kl. 07:20. Det var lidt senere end planlagt, men det går nok. Jeg fik lavet mig noget lækker morgenmad, nemlig belgiske vafler med bær og lidt honning. Vaflerne havde jeg bagt tidliger på ugen og lagt i fryseren, så dejlig nemt. Jeg har også valgt mig min 5. og måske sidste bog. Min femte bog er ‘Our Own Private Universe’ af Robin Talley. Jeg glæder mig enormt meget til at få læst bogen!

Kl. 14:00 – Den sidste side er vendt og dette readathon er slut:

Jeg fik læst ‘Our Own Private Universe‘ af Robin Talley færdig. Det var en herlig læseoplevelse og jeg kan klart anbefale den. Selvom den indeholder unødvendigt meget drama. Men man kan vel ikke forvente andet når en af hovedpersonerne kun er 15 år gammel.

Jeg er så ovenud lykkelig for dette readathon gik godt. Jeg er helt lettet, fordi efter sidste gang var jeg i tvivl om jeg kunne gennemføre denne gang, men det kunne jeg. Jeg fik læst mere end jeg havde forventet og jeg er bare rigtig glad.

Samlet set fik jeg:

  • Læst 5 bøger
  • Læst 1056 sider

21 Comments

  1. Jeg glæder mig til at følge med, forhåbentlig bliver det en meget bedre oplevelse denne her gang. Jeg sidder bare og triller tommelfingre nu og venter på at klokken bliver 14 xD

  2. Hvor dejligt, at du er klar nu <3

    Jeg glæder mig til at følge med hos dig i det næste døgns tid <3

    God læselyst. Kram <3

  3. Så dejligt at du er klar.
    Håber det går meget bedre for dig denne gang. Og er spændt på, hvad du synes om de bøger du kaster dig over ?

    Jeg har lavet et indlæg, som vil blive opdateret løbende og det kan du finde her: https://mitonlinefrirum.blogspot.com/2019/04/readathon-april-2019.html

    Glæder mig til at følge med hos dig i de næste 24 timer ❤️

    Knus ❤️

    • Jeg krydser fingre for det kommer til at gå bedre denne gang!

      Jeg glæder mig til at følge med hos dig. God læselyst! ❤️

      • Sådan en pause med mad og tv er et skønt lille afbræk ?

        Hvor dejligt at du har haft gang i nogle rigtig gode bøger ?

        Knus ❤️

        • En pause er altid en god idé. Har også lige været ude og få en frisk mundfuld luft ?

          De har virkelig været gode. Nu er jeg i gang med min 4. bog, som er en graphic novel. Jeg forventer mig meget af den ??

          Knus ❤️

          • Det er en god idé med frisk luft. Det må jeg hellere huske når jeg vågner igen efter et par timers søvn, inden jeg sætter mig igen ?

            Ej, har du læst Lumberjanes? Jeg stødte på dem en dag – jeg kan virkelig ikke huske hvordan – men jeg tænkte bare at dem er jeg nødt til at få læst. Og endnu mere nu, hvor du siger den første i hvert fald er god! Jeg er lidt misundelig lige nu ??

            Hvor er jeg glad for at høre, dit læsedøgn går godt. Fedt at du har fundet en taktik der virker. ❤️
            Tror måske jeg skal prøve det med korte bøger næste gang. ?

            Knus ❤️

          • Jeg var så heldig at OverDrive havde volume 1 og jeg fortryder ikke jeg valgte at låne Lumberjanes! Du må og skal læse den ?

            Jeg tror det bliver min taktik for fremtiden. Korte bøger er åbenbart bare vejen frem for mig, når jeg sætter mig til at læse i 24 timer ?

            Knus ❤️

  4. Ja, det kan jeg godt mærke at jeg skal. Og det skal prioriteres! ?

    Det kan jeg godt forstå. Det vil jeg virkelig prøve næste gang. Nu har jeg læst 3 bøger, og det er da rart. Men ind i mellem har det også føltes som jeg aldrig ville komme i gennem dem. ?

    Knus ❤️

    • Kender godt den følelse. Når jeg rammet den følelse skifter jeg som regel bog, for en stund. Gerne til noget meget kort og hurtigt læst ?

      Knus ❤️

      • Det tror jeg, at jeg er for stædig til at kunne ?

        Knus ❤️

        • Det er jeg også normalt, men har lært at bide mig i kinden og så skifte bog. Jeg hader det, men det får mig videre og så er alt andet ligemeget ?

          Håber du har haft et godt læsedøgn ?

          Knus ❤️

          • Jeg har noteret begge ting til næste gang – så må jeg se hvad jeg vælger til oktober ?
            Men det er altid rart at se hvad andre gør, så man kan lidt forskelligt af ?

            Tak – det har i den grad. Det kan jeg se, at du også har. Hvor er jeg glad på dine vegne, over at det er gået så godt for dig denne gang! ❤️

            Knus ❤️

          • Det er altid rart at se hvad andre gør. På den måde kan man måske lurer et tip eller to ?

            Tak! Jeg er SÅ lettet. Kan slet ikke forstå, at jeg faktisk formåede at læse så meget ift. oktober sidste år ?

            Knus ❤️

  5. Hvor er det dejligt at se, at dit læsedøgn er gået så godt <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.