Vejret har været skønt på det seneste og derfor gik jeg en tur i Jægersborg Dyrehave med min far. Det er lidt en tradition at tage i skoven og nyde de smukke efterårsfarver, der er alle vegne. Jeg tog mit spejlrefleks med, som altid og det kom der nogle fine billeder ud af. Vi var heldige at både krondyr, dådyr og sikahjorte var fremme og nogle så tæt på man nærmest kunne røre dem. Hvilket man selvfølgelig ikke gør hvor fristende det så end er.

Alt i alt var det en skøn tur og det er bare skønt at gå en tur i naturen og nyde den friske luft. Jeg kan selvfølgelig ikke gå så langt, som jeg gerne vil og har kunnet, men jeg prøver altid at få det bedste ud af det. Heldigvis er der også en del bænke i dyrehaven og det giver en mulighed for at hvile lidt inden man vandre videre.

Hvis I nogensinde er i nærheden af Jægersborg og Fortunen, så gør jer selv den tjeneste at gå en tur ind i dyrehaven. Det er det hele værd og har man mod på det, så kan man gå helt ud til Bakken.

5 Comments

  1. Wauw nogle fantastisk flotte billeder, du har fået taget 😍❤️

    Det ser i den grad ud til at være et skønt område, at gå tur i. Ville sådan ønske at jeg havde haft tid i den her uge, til at komme ud i naturen og gå en god lang tur.

    Knus ❤️

  2. Super smukke billeder, er ret misundelig over at du har set de fine dyr..
    Sådan noget har vi slet ikke på samme måde her på Fyn..
    Jeg ville ha elsket at gå en tur der…

    Knus Jeanette <3

    • Er også vildt lykkelig over at have set de smukke dyr og så, så tæt på 😍

      Har I ikke? Det er da vildt ærgerligt!

      Knus ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.