Jeg har været et smut i Arnold Busck over 2 gange, da de havde bogudsalg og helt ærligt, hvem elsker ikke bøger på udsalg? To af bøgerne var ikke på udsalg, men de røg alligevel med og det fortryder jeg ikke et sekund. Jeg glemte dog at tage et billeder af syvende og sidste bog, ups! Den sidste bog er ‘The Cuckoo’s Calling’ af Robert Galbraith aka. J. K. Rowling. Det er paperback udgaven, så den passer med de to andre bøger jeg har i serien. Men nok om den manglende bog.

Jeg fandt bl.a. bogen, på det øverste billede, ved et tilfælde og den måtte bare med mig hjem. ‘The Name of the Rose’ af Umberto Eco er en helt igennem fantastisk bog og denne udgave er bare super flot. Sammen med denne fandt jeg 2 andre bøger af A.A. Milne og de gik allesammen ind under tilbuddet 3 for 100 kr. Det siger man ikke nej tak til. 

Jeg fandt også de næste tre bøger på et bord med 3 for 100 kr. Jeg har aldrig set denne udgave af diverse klassikere, så jeg var meget betaget og jeg brugte en del tid på bare at savle over alle bøgerne, men begrænse mig måtte jeg og derfor faldt valget på disse 3 titler, da de fangede mit øje mest og så er det samtidig gode titler :)

Sidst men ikke mindst fandt jeg endelig ‘the witch doesn’t burn in this one’ af Amanda Lovelace. Hvis navnet lyder bekendt, så er det fordi hun er forfatteren bag ‘the princess saves herself in this one’. Jeg var ikke 100% solgt ved første bog, men jeg har hørt rosende ord om den næste i serien, så nu får den en chance. Jeg håber den er bedre end den første, selvom den første ramte plet til tider, men det var med lidt spredehagl.

Er jeg den eneste, som fik købt lidt bøger her under bogudsalget?

Hvis I fik købt noget, hvad fik I så fingrene i? 

2 Comments

  1. Det er altid dejligt med bogudsalg <3
    Det er skønne bøger, du har købt. Selv har jeg ikke været på bogudsalg, men jeg var heldig at vinde en fantastisk krimi af Lotte Petri. Jeg læste Djævelens værk i går, og det var så god en læseoplevelse, at jeg har været nødt til at skrive om det på min blog <3
    Har du fået dine briller? Og gør de det lettere for dig at læse igen?
    Kram <3

    • Den må jeg lige læse om, på din blog 😊
      Ja, jeg fik mine i fredags, men det har været for varmt til sådan rigtig at teste dem 😅

      Kram ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.