1. Jeg sover virkelig ad helvede til for tiden, men håber det snart ændre sig.
2. Jeg skrev en email til min neurolog, om hun ikke kunne rykke for en indkaldelse og det kan hun åbenbart ikke, men hun gav mig et telefonnummer og så må jeg selv prøve at rykke dem. Kan ikke se hvorfor hun ikke kan gøre det, men nuvel, så må jeg jo bare overvinde min angst og gøre det…
3. Jeg har fået mine bøger, som jeg bestilte, for de penge jeg fik i julegave. Dem skal I nok snart få at se. Vejret skal bare lige være lidt bedre, så jeg kan få taget nogle ordentlige billeder.
4. Rema1000 har tilbud på Nupo og det er ren lykke. Så kunne jeg nemlig få fat i et par stykker af min yndlings bar :D
5. Roder stadig med mit layout. Det vil simpelthen ikke makke ret. Det giver mig lyst til at skrige!
6. Smertehåndteringskurset starter i næste uge og det glæder jeg mig til.
7. Jeg havde en hyggelig nytårsaften med mine forældre. Det er altså rart bare at kunne hygge uden at skulle klæde sig fint på :P
8. Nytår betyder kransekage og det har jeg måske, måske ikke, spist lidt for meget af.
9. Jeg har sat mig for at prøve at gå i fitnesscenter igen. Vil starte med bare at cykle, da det er det mest nænsomme for min krop. Så må vi se hvordan det går.
10. Min newzealandske veninde og hendes mor har jo besøgt København og det var så dejligt at se dem igen, men det er altid svært at skulle sige farvel. Det vides jo ikke hvornår vi ses igen. New Zealand er jo ikke sted man bare lige tager en smuttur til :/

6 Comments

  1. Dejligt indlæg og fedt at du vil prøve med lidt fitness igen. Nogen gange, er det bare det der med at komme afsted som er det vigtige.. man behøver ikke altid køre sig selv for hård..

    Knus Jeanette <3

    • Det har du bestemt ret i. Er dog ikke sikker på om min ryg er enig. Så nu vil jeg se hvor ondt det gør og om det er noget jeg kan presse mig selv igennem, uden at være slået ud i flere dage efter 😊

      Kram ❤️

      • Mit råd er evt at træne med en pilates bold når man har problemer med ryggen. Jeg har selv haft utrolig meget gavn af det, da jeg havde problemer.. ved godt det ikke helt er det samme, men tænke jeg lige ville nævne det.. og lidt har jo altid ret.. jeg har selv en dårlig arm som jeg hele tiden tager hensyn til, men når bare man lytter til sin krop, så kan det ikke gå helt galt..

        Glæder mig til at høre om det går godt med træningen.. Knus <3

        • Pilates bold er udelukket. Har prøvet det og det gør bare tingene værre, desværre. Jeg har altid lyttet til min krop og det er også derfor jeg stoppede med at træne. Tror det har gjort min krop godt. Den har fået lov til at komme mere på plads og få ro og fred. Jeg lægger ud med cykling. Det er anbefalet af min fysioterapeut og senere kan jeg starte mild styrketræning igen.

          Er spændt på hvordan det kommer til at gå…

          Knus ❤️

          • God ide med cykling, det er jeg også selv ret glad for.. Når cyklen ellers er ledig. Det er så sindsygt mange mennesker i træningscenteret pt.. Krydser fingre for at det går godt.. <3

          • Mit center er heldigvis småt og ikke særlig besøgt i de timer jeg normalt har trænet. Men måske det har ændret sig nu når det er et nyt år og en masse har sat sig for at blive sundere 😳😂

            Tak ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.