For omkring 3 uger siden startede jeg på noget nyt smertestillende. Det hedder LDN, der er en forkortelse for Lav-Dosis Naltrexone. Ja så er LDN noget nemmere at sige. Det er lægen fra smerteklinikken, som har udskrevet det til mig. Det er et præparat, som skal special fremstilles og det bliver gjort på Glostrup Apotek. LDN skulle virke smertestillende på min type af smerter og det skulle gerne give bedre nattesøvn, mere energi og mindske smerterne. Den bedre søvn og smertestillende virkning har jeg ikke rigtig følt, men jeg kan mærke jeg har fået en smule mere energi.

Jeg er stadig på en ret lav dosis, så jeg håber inderligt jeg mærker den smertestillende effekt når jeg stiger mere. Lige nu får jeg 1,5 mg og skal faktisk stige i dosis om 1 uge. Det her præparat er sidste mulighed for mig før jeg skal på morfika-præparater igen. Det har jeg virkelig ikke lyst til. Det har ikke virket før i tiden, så hvorfor skulle det virke nu. Desuden er der rigtig mange bivirkninger forbundet med morfik-præparater og dem vil jeg gerne være foruden. Derfor håber jeg inderligt LDN vil virke, da jeg slet ikke kan overskue det andet.

2 Comments

  1. Åh, hvor jeg dog håber for dig, at det nye medicin virker godt <3
    Du ønskes et godt og lykkebringende nytår <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.