Jeg var i Berlin i sidste uge og det var bare så fantastisk. Sikke en oplevelse med alle de fine julemarkeder og pyntede gader. Det skal jeg nok skrive nærmere om senere. Lige nu kommer det til at handle om min første tur oppe i Berliner Fernsehturm. Jeg har været i Berlin en del gang efterhånden, men har aldrig været oppe i tårnet. Det lavede min far om på, da han inviterede mig derop. Det var lidt gråt og overskyet, men smukt var det nu stadig. Kan virkelig godt lide den lidt tågede effekt, der er kommet på billederne takket være vejret. Og så var det jo en ekstra bonus, at der ingen ventetid var!
Sidst men ikke mindst skal der sendes et kæmpe thumbs up til deres sikkerhedsforanstalninger. Inden du får lov til at gå ind, for at købe billetter, bliver du tjekket og derefter skal du igennem et sikkerhedstjek, som minder meget om det i lufthavnen, inden du får lov til at komme op i tårnet.