Første punkt på programmet lørdag var Daniel Svensson i samtale med Tonny Vorm. Det havde både min mor og jeg set meget frem til. Han måtte  tage den solo, da Tonny ikke var nået frem. Sådan kan det jo gå og jeg må indrømme at jeg foretrak dette. Ingen spørgsmål og han fik bare lov til at fortælle hele sin historie og hvorfor det f.eks. havde været vigtigt for ham at skrive bogen – ‘Der er kun dage’. Til sidst fik folk lov til at stille spørgsmål og fordi bogen endnu ikke er udkommet kunne den ikke signeret, men så fik man til gengæld en mulighed for at få en snak med ham. Det var nok årets højdepunkt. Han er så fantastisk og enormt sympatisk. 

Fun fact: Jeg spillede håndbold med Daniels lillesøster, som barn/teenager og han trænede mit hold i faldtræning (jeg lærte det aldrig!). 

Det var meningen at jeg skulle have hørt Anna Ekberg duoen tale om ‘Kærlighed for voksne’, men igen var der alt for mange mennesker. Men jeg fik da signeret mit eksemplar, så lidt fik jeg da ud af det :P

Næste punkt var Ghita Nørby læse op fra ‘Den Lille Prins’. Det var bare et must og derfor vendte vi også snuden mod L&R standen godt en time før hun skulle på. Vi ville nemlig sikre os en plads. Vi fik ikke jordens bedste pladser. Faktisk sad vi med ryggen til, men det gjorde oplevelsen meget bedre. Så kunne vi bedre lytte. Inden Ghita Nørby gik på oplevede vi også Jes Dorph, der var i samtale med Geo. Det var virkelig en munter oplevelse.

Derefter gik vi bare rundt, fik os noget frokost og sad og slappede af. De næste punkter var signering med Paula Hawkins, for min mor og for mig stod den på Adam Silvera, på Tranescenen 2 og efterfølgende signering.

Jeg havde ikke jordens bedste plads, men jeg kunne da se ham! Og lad os så lige tale om den der Adam Silvera signering… Den var for vild og havde det ikke været for Regitze, så havde jeg nok ikke nået den! Køen var jo fuldstændig vanvittig, men til al held stod vi nogenlunde langt fremme og jeg nåede den. Jeg fik endda en lille snak med ham omkring alder og YA-genren. Jeg fik også leget fotograf for min veninde.

Derefter gik turen hjemad, jeg havde nemlig været så super smart at købe billetter til en koncert med PVRIS uden først at tjekke om datoen clashede med andet. 

2 Comments

  1. Dag to lyder jo også helt fantastisk.. 😍

    Enten skal jeg lade være med at læse de her indlæg, eller også må jeg tage afsted næste år.. jeg tror keg går med mulighed 2 😅

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.