Har skrevet og slettet dette indlæg et par gange. Jeg har været usikker på om det nu også var en god idé at dele dette, men nu gør jeg det. Det har været virkelig hårdt og svært at skrive. Vil helst ikke trigge andre, men det kan nok ikke undgås helt…

Som de fleste nok ved, så har jeg skizotypi og jeg lider også af en del angst. Jeg har gået i intensiv behandling for min skizotypiske sindslidelse og det er gået godt. Jeg har gjort en masse fremskridt, men for omkring en måned siden begyndte det at gå ned af bakke. Min angst blev forværret. Jeg kunne ikke sove og mine sanseforstyrrelser begyndte at hjemsøge mig igen.

Det hele er nok kommet sig af alle de forskellige aftaler jeg har haft med mennesker jeg aldrig har mødt før. Jeg har følt mig enormt stresset og jeg er stadig stresset.

Det har skubbet mig ud af balance og jeg kan slet ikke fungere optimalt. Det er lidt, som de gamle vægte, der er lagt for mange lodder på den ene skål uden, at man har fået lagt modvægt i den anden skål.

Helt konkret kan jeg ikke sove eller rettere jeg falder i søvn, men kommer aldrig ned i den dybe søvn og jeg vågner omkring 8-12 gange hver nat. Jeg ser ting, som ikke er der. Jeg føler ting kravle på mig og jeg lugter ting, der ikke passer med virkeligheden. Mit sansefilter er med andre ord forsvundet og jeg lider af koncentrationsbesvær. Jeg er uoplagt, jeg ryster indvendigt, men gør det også til tider udenpå. Min angst er helt oppe i skyerne og selvom jeg får medicin imod angsten, så virker det ikke optimalt.

Jeg har måtte fylde mig med pn medicin – sovepiller, i forhold til min søvn og normalt ville de virke og skubbe mig tilbage i en normal søvnrytme, men ikke denne gang. Jeg er desperat efter ro, både i krop og sind. Jeg ridder på en bølge, hvor jeg har mistet herredømmet over surfbrættet. Jeg er så tæt på at falde af og drukne. Jeg har snakket med min psykiater om det og jeg skal selv være obs, men de vil også holde øje, så jeg kan blive grebet inden jeg falder.

Det er virkelig svært at erkende, at man ikke har passet nok på sig selv. Man har presset sig selv alt for meget. Flitsbuen har været spændt for meget og i stedet for at kunne sende en pil afsted, er strengen knækket og pilen ligger på jorden…

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 Comments

  1. ❤️❤️❤️❤️

  2. Jeg forstår godt det har været svært at finde ud af, om du skulle dele det. For en ting er at erkende overfor sig selv, at man har presset sig selv for meget. Noget andet er at erkende det for verden.

    Jeg håber du finder din balance igen, og at du får den ro du mangler.

    De varmeste tanker herfra.

    • Det har været mega svært, men det hjalp at få det skrevet.
      Jeg får desværre ikke den ro, jeg har behov for, inden for den nærmeste fremtid og det bekymre mig. Men jeg skal nok finde min balance igen. Det kommer måske bare til at tage lidt længere tid end forventet.

      Tak <3

  3. Tak for et super godt, åbent og ærligt indlæg, kan godt forstå at det var svært at skrive.
    Det er så træls når man er gået lidt over grænsen, har presset for meget på og så vælter..
    Der er bare såå ufattelig langt op igen, men synes virkelig du er sej alligevel..
    Synes man kan mærke på dit indlæg, at du gør dig en masse gode tanker, nu hvor uheldet var/er ude..

    Håber snart du finder lidt mere ro og får det bedre.. Husk at jeg er lige her hvis du får brug for det.. Knus <3

    • Der er virkelig langt op igen og derfor håber jeg, at jeg ikke vælter helt. At jeg måske lige kan få fat i kanten, så jeg lettere kan hive mig selv op igen…

      Tak søde ❤️ Og jeg skal nok huske, at du er der og husk det også går den anden vej ❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *