I får hermed mit indlæg om lørdagen på BogForum. Jaja, bedre sent end aldrig, right?

Først på programmet, for mig, var interview med Patrick Ness og efterfølgende signering. Jeg var super spændt på interviewet og det skuffede bestemt ikke. Det var super godt og interessant.

bogforum_patrickness3

Derefter var der signering og sikke en lang kø! Vi fik heldigvis en plads nogenlunde tæt på, så vi ikke skulle vente i evigheder. Min mor og mormor, der også var derinde, fandt os i køen og vi fik lige hilst på hinanden. Det var lidt sjovt. Da det blev min tur blev jeg lidt starstruck, men jeg fik da sagt hvor meget Monster fik rørt ved mine følelser og han sagde “I wish I could say I was sorry, but I’m not” og det fik mig til at grine ?

bogforum_patrickness2

Vi fandt så min mor og mormor, der stod i kø til en signering med Jussi Adler-Olsen. Det var en del af min julegave til min mor. Nemlig at hun kunne komme ind til BogForum og få signeret den bog, som hun har fået af mig i julegave – Nemlig Selfies.

På et tidspunkt blev det tid til at se hvem der vandt ‘Danish Book Blogger Awards’. Der var disket op med det helt store. Der var champagne, søde sager og lidt let fingermad. Vinderen blev søde Rikke fra Paperbackcastle. Super velfortjent. Hun skriver nogle helt fantastiske anmeldelser, hvor man for alvor kan leve sig ind i bøgernes verden :D

Det næste på listen var en signering med Rufus Gifford og hans mand. Jeg havde jo været så heldig at få deres kogebog og den skulle da signeres, når nu man fik chancen. Jeg fik desværre ikke taget noget billede og det irritere mig stadig, men nuvel det går nok. Da det blev min tur til at få signeret min bog, var hans mand ikke dukket op endnu, så jeg har “kun” fået Rufus’ autograf, men det går nok. Den er da blevet signeret og det var det vigtigste :)

Lige efter var der signering med Audrey Carlan og der stod vi ret godt fremme i køen, så vi skulle ikke stå så længe. Det var ret heldigt, fordi de 4 bøger hun har skrevet er virkelig tunge når man holder dem alle sammen i armene! Gud hvor er hun bare dejlig. Hun er simpelthen så hjertevarm. Hun skriver de fineste ting i bøgerne hun signerer. Det har jeg dig ikke taget billeder af, da jeg gerne vil holde dem for mig selv :P

bogforum_calendargirl

Lige efter var det tid til interview med selv samme forfatter og det var et super skønt og sjovt interview, der bragte et par smil på mine læber og jeg tror ikke jeg var ene om det. Det blev derefter tid til signering af Sofi Oksanen, der også var sidste punkt på vores program. Hun har den sjoveste signatur. Den ligner en store krusedulle. Og så ser vi bort fra at hun har skrevet forkert dato ?

bogforum_sofioksanen

*Vi fik os også noget frokost med min mor og mormor, men kan virkelig ikke huske hvornår det var. Jeg gik også en lille tur med min mormor hvor jeg fik den fineste Peter Plys bog.

bogforum_peterplys

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *