Mariesen

Birthday anno 2016

Det er nu d. 25 oktober og det betyder at jeg har fødselsdag. Dagen er dog snart slut og derfor afrunder jeg dagen med dette indlæg.

Jeg startede min dag med. at min kat besluttede sig for at lave en masse ballade. Da hun så havde fået vækket mig, så hun helt uskyldig ud – typisk katte! Dernæst fik jeg gaver af mine forældre. Det var nogle helt fantastiske af slagsen og jeg vil vise frem i et andet indlæg.

En time senere gik min far og jeg over til min mormor og morfar for at spise morgenmad med dem. Det var super hyggeligt og lige hvad jeg havde brug for. Der lå selvfølgelig også gaver til mig der, men dem ventede jeg med at pakke ud til om eftermiddagen. hvor begge mine forældre og jeg kom til eftermiddagskaffe “bevæbnet” med en othello lagkage – mums!

birthday2016_2

birthday2016_1

Min far og jeg nåede også en tur i Dyrehaven. Der var bare simpelthen så smukt! Alle træerne havde forskellige farver og det så så fantastisk ud når bladene lige så stille dallede ned. Specielt da vi stødte på nogle kronhjorte. Jeg kan næsten ikke komme mig over hvor smukt det så ud. Det var en helt igennem magisk gåtur i skoven og den blev bare bedre af at solen skinnede :D (I får et indlæg med billeder fra skoven senere på ugen)

birthday2016_3

Her til aften blev jeg forkælet med super lækker mad i form af en stor lækker bøf, serveret med gulerødder, bearnaise og fritter “on the side”. Alt i alt har det været en super lækker og dejlig fødselsdag med en masse forkælelse. Så det er nu ikke så slemt at fylde 27 ;)

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post Navigation