Mariesen

Det der med at blive taget alvorligt

So nogen ved har jeg døjet med ekstreme lændesmerter siden marts 2015. Jeg er blevet MR skannet i lænden, jeg har gået til fysioterapi og jeg har set en reumatolog. Sidstnævnte var ikke til megen hjælp overhovedet. Det var ren spild af tid at blive tilset af ham. Han brugte maks. 8 minutter på min konsultation og gav mig det korte svar – Det kan jeg ikke gøre noget ved, spis noget smertestillende og gå til en fysioterapeut. Ja det var ikke til meget hjælp, da jeg allerede gjorde begge ting.

Jeg ville ikke finde mig i at blive spist af med sådan en lam løsning når det smertestillende ikke virker på mig og derfor tog jeg til egen læge igen og hun sendte mig til en ny reumatolog. Jeg var oppe hos denne reumatolog og hun tog mig virkelig seriøst. Konsultationen var lang og i sidste ende har hun valgt at undersøge det nærmere. Så nu skal jeg have taget røntgenbilleder af min hofter, en ny MR af hele ryggen og jeg skal også have taget en masse blodprøver.

Jeg håber inderligt at hun kan finde frem til en løsning, som holder og ikke bare det samme, som ham den anden. Men hun virker til at være noget bedre, så mon ikke hun finder på noget. Men hvorom alting er så er det rart endelig at blive taget seriøst. Nu er der endelig en, der vil undersøge det her nærmere og det er bare så dejligt. Følte virkelig ikke, at den anden reumatolog tog mig seriøst og det pissede mig virkelig af.

Hvorfor er det egentlig, at rigtig mange læger ikke lytter til deres patienter og undersøger ting nærmere? Patienten kender sin egen krop bedre end nogen læge og hvis man siger at noget er galt, så burde de satme også tage det seriøst, hvis du spørger mig.

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 Thoughts on “Det der med at blive taget alvorligt

  1. Jeg bliver fandme helt sur på dine vegne!! Jeg kender det selv alt for godt, og det er også først nu at der sker noget i mit liv, til trods for at jeg har søgt læge siden jeg var 15 år. Jeg bliver så ked af at du har så ondt, det fortjener du sgu ikke. Håber hun kan hjælpe dig, og ønsker dig alt godt med det ❤️?

  2. Der skal bare slet ikke være nogen tvivl om, at systemet godt kunne fungere meget bedre. Jeg kan for eksempel ikke lide min læge, men tramper jeg nok i jorden og er tilpas insisterende sender han mig da videre hvor min gamle læge blot udskrev medicin til mig, så er så småt ved at vænne mig til ham.
    Det er så træls når de bare ikke gider lytte, men man lærer virkeligt at trampe i jorden og det skal man desværre hvis man skal behandles ordentligt og få den nødvendige hjælp.
    Godt du får hjælp, håber de finder ud af noget!

    • Ja man skal virkelig trampe hårdt i jorden før der sker noget og det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det er jo ikke alle, der har energien til at kæmpe på den måde!
      Tak, det håber jeg også ?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post Navigation