Mariesen

Trip to London

Vi ankom til London om torsdagen og vi var egentlig godt trætte, men ved godt mod. Vi besluttede os for at tage direkte til hotellet og håbe på at vi kunne få love til at få vores værelse før kl. 15. Det kunne vi heldigvis og efter vi havde hvilet lidt tog vi ud for at udforske lidt af London. Vi fik set Big Ben og London Eye. Derfra tog vi videre til Green Park, hvor vi gik mod Hard Rock Cafe London. Det er måske et lidt mærkeligt sted at tage hen, men jeg samler på guitar pins fra Hard Rock Cafe, så måtte jo også eje en fra London. Min far var så sød at give os en middag der og vi fik de lækreste burgere og min veninde fik en velsmagende drink. Vores tjener var også helt fantastisk.

Det regnede en del torsdag og derfor fik vi da også set en fin lille regnbue ved Green Park på vej tilbage til hotellet. Vi besluttede os for at stige af på Oxford Circus og gå hjem til hotellet og det skulle vi aldrig have gjort! Det tog os næsten 1 time at gå tilbage. Holy moly det var en lang gå tur og vi var godt trætte da vi endelig kom tilbage til hotellet.

london1 london2

Fredag besluttede vi os hurtigt for at den skulle stå på shopping inden vi skulle til koncert. Vi gik derfor ned ad Oxford Street og kiggede på butikker. Jeg røg ind i en bogbutik – Waterstone’s. Hold nu op de havde mange fine bøger. Jeg kunne ha’ købt mig fattig, men jeg holdt mig til 3 bøger. Det er jeg ret stolt over :P

Lørdag var vi helt udkørte og derfor tilbragte vi dagen på Victoria Station. Det har et helt butikscenter, så der var jo lidt at kigge på. Vi spiste frokost og sad så egentlig bare og ventede på at det var tid til at tage Gatwick Express toget til lufthavnen. Derfra fik vi hurtigt tjekket min bagage ind og vi kom også okay hurtigt igennem security control. Derefter var der jo ikke rigtig andet for end at vente på vores fly. Vi ankom i Københavns lufthavn 30 minutter før tid og det var utroligt lækkert når man er mega træt og udkørt :)

Jeg skal helt klart tilbage til London og se alt det jeg ikke fik set i denne omgang, men hvornår det bliver skal jeg lade være usagt. Håber dog ikke at der går flere år!

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 Thoughts on “Trip to London

  1. Det lyder bare til at have været vildt hyggeligt :D

  2. Det lyder som en rigtig god tur, jeg kan også virkelig købe mig fattig i Waterstones. :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post Navigation