09. June 2014 · 4 comments · Categories: Musik · Tags: ,

Jeg var en af de mange, som havde billet til Aerosmith i FÆNGSLET (Horsens). Har brugt flere uger på at glæde mig, men det var først rigtig på selve koncertdagen, at det gik op for mig, at jeg faktisk skulle se et af mine all time favorit bands, live. Jeg har fået Aerosmith ind med modersmælken, da min mor har være kæmpe fan siden de kom frem i 70’erne. Hvor mange, i min alder, elsker The Rolling Stones, så er jeg altså mere til Aerosmith. Jo altså Stones er da gode, men mit musik-hjerte er tabt til Aerosmith og specielt Steven Tyler.

Min mor og jeg havde booket os ind på Hotel Opus, da det lå tæt på Fængslet. Vi ankom torsdag og fik os en god nats søvn. Om fredagen kom 2 af mine veninder og den ene, som kom i bil, fik en gratis p-plads på hotellet, da hun nævnte min mors navn. Vi hyggede på vores hotelværelse indtil det var tid til at drage afsted mod koncerten. Der var omkring 900 m og en ting var i hvert fald sikkert, man kan ikke fare vild. Der hang skilte rundt omkring med teksten “Følg Spaden”, en guitar og så en pil. Det var en super service, så man ikke var tvunget til at hive gps’en frem i telefonen, for at finde vej.

Vi ankom til Fængslet og Pretty Maids var gået på. Vi var ikke synderligt opsatte på at se opvarmningen, så vi kom sent. Min mor fik en siddeplads og mine veninder og mig stod op. Det var ret mudret, pga. regnen, så det gjaldt om at finde en forholdsvis tør plet at stå på (kan afslører at det ikke var nemt og jeg fik da også pænt beskidte sko).

Ca. klokken 21:40 gik Aerosmith på scenen og lad mig lige sige dette. Har aldrig oplevet så stort et sus i maven. Steven synger stadig godt og kan bringe de fleste sangere til skam. Han startede i sit karakteristiske tøj og med pilot solbriller. De spillede et godt mix af nyt og gammelt, men mest det gamle. Havde luret lidt på setlisten fra de andre skandinaviske koncerter og var skuffet over, at “Dude looks like a lady” ikke var med. Det er absolut en af mine favorit sange fra dem og flippede helt da start riffet blev spillet. Tænk de spillede den sgu! Har aldrig skreget så meget med. på en sang. Hele publikum gik “amok” og sang med i vildens sky – tror ikke mange havde forventet, at de fik hørt den sang live.

Alt i alt var det en helt fantastisk koncert og helt klart ALLE pengene værd!


Ikke mine videoer, de er pænt lånt fra YouTube, da jeg stod bagerst :P

4 Comments

  1. Hvor er det dejligt at i havde sådan en god tur og en god koncert..
    Jeg er stadig enormt misundelig, men man kan jo ikke nå det hele på en gang.. ;)

    Krammer <3

  2. Han er en så vidunderlig hund at man ikke kan drømme om det. Og han elsker kram!

    Tak for din kommentar :D

    • Åh hvor skønt! Har altid haft et soft spot med “store” hunde, de plejer som regel at være blide kæmper :D
      Og selv tak da

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Køb Viagra Osta Viagra Køb Cialis Danmark Köpa Cialis på nätet Köpa viagra Sverige Köpa viagra på nätet säkert Osta Cialis netistä Køb Cialis online Danmark