1. 2020 er startet og det kunne være startet bedre, men året byder på 3 gode koncerter, så forhåbentlig bliver året ikke alt for skidt.
2. Jeg har været tilknyttet en smerteklinik inde i Farvergade (KBH) siden september sidste år og det medførte en justering af det smertemedicin jeg får (LDN), men til en samtale i onsdag kom vi frem til at LDN ikke har den ønskede virkning, så nu skal jeg prøve CBD olie. Jeg håber virkelig det virker, fordi en flaske koster i omegnen af 2500 kr og række til 1-1,5 måned. Det er jo det rene vanvid!
3. Jeg tog min første dose af CBD olien, så nu er det bare med at håbe på det virker. Det er sidste chance for ordentlig smertedækning!
4. Jeg har fået købt mig en ny dotgrid notesbog, som skal bruges til bullet journaling. Sidste år havde jeg en fra Leuchtturm1917, men jeg synes siderne var lige tynde nok, så jeg prøver i stedet for en fra Dingbats. Den har lidt tykkere sider, hvilket forhåbentlig vil gøre det nemmere at bruges akvarelfarver og brush penne uden det går igennem/uden ghosting.
5. Jeg fik en Apple Pencil i julegave og et af mine nytårsforsætter er at blive bedre til at tegne og illustrerer digitalt. Indtil videre prøver jeg bare at blive venner med pennen, men det går fremad. Jeg er i hvert fald meget glad for den, så må vi bare se om jeg kan få tegnemusklerne til at vågne i hånden igen.
6. Jeg skal have lavet et overslag hos tandlægen, på fredag og gud hvor gruer jeg for hvor meget det kommer til at koste for at få fikset min tænder. Heldigvis tager min bostøtte med, så forhåbentlig kommer min angst ikke helt ude af kontrol!
7. Jeg skal se Halsey i næste måned og på fredag udkommer hendes album “Manic”. Jeg glæder mig vildt meget til at høre hele albummet, da singlerne har været helt igennem vidunderlige.
8. Jeg har allerede fået læst 2 bøger i år. Det er store sager! Jeg er også i gang med min tredje bog, som er “Skamløs” af Pénélope Bagieu. Det er jo egentlig en grafisk novelle, men de tæller sørme også!
9. Jeg har tabt mig over 4 kilo, men det er nok fordi jeg var tvunget til at leve af moset frugt/grøntsager, yoghurt, is og andet blød/flydende mad. Er spændt på om jeg tager alle kiloene på igen eller om de forbliver “tabt”.
10. Jeg vil gerne anbefale to sange, som jeg har lyttet utrolig meget til. Den ene er “Soul” af Céline Dion og den anden er “Don’t Let It Break Your Heart – Piano Edit” af Louis Tomlinson.

Jeg har efter omstændighederne haft en virkelig god jul. Den har været fyldt med gode minder, glæde og varme drikke. Jeg har fået bagt en masse småkager med min veninde og fået hygget en masse med min mor. Jeg har været i Tivoli tre gange i december. Først med min mor og veninde, så med min mor og mormor og til sidste med min mor. Vi var nemlig inde og se Crazy Christmas Cabaret d. 26. december. Den var hylende morsom i år. Jeg græd af grin og det gjorde næsten alle blandt publikum. Jeg er spændt på hvad de finder på til forestillingen i år (2020).

Jeg tænker at jeg vil dele lidt billeder fra min december. Deriblandt billeder fra “Jul i Tivoli” og juleaften.

Jeg vil mægtig gerne hører hvordan jeres december er gået. Oplevede i f.eks. noget helt specielt/magisk?

Swarovski juletræet inspireret af Snedronningen var helt magisk. Sikke en fantastisk idé og der var ingen tvivl om inspirationen. Var man ikke ind i Tivoli og se det, ja så har man misset noget helt exceptionelt.

Minea foldede sig virkelig ud i december. Min kamerarulle er fyldt med billeder af hende, så I får lige et med på vejen.

Juleaften var en hyggelig aften, som altid. Der er bare noget magisk ved den aften. Hygge med familie og lækker mad, det kan bare et eller andet godt.
More »

{Reklame – Presseadgang}

Her kommer et noget forsinket indlæg omkring min søndag på BogForum. Det er nok ganske uaktuelt nu, men deler nu alligevel nogle af mine oplevelser derfra. Deriblandt nok et af weekendens absolut højdepunkter. Søndagen startede nemlig ud med Regitze og jeg tog hen til People’s Press for at høre Danny ‘zonic’ Sørensen snakke om bogen ’Hjernen bag Astralis’.


Det var virkelig en skøn oplevelse. Han fortalte om sin egen tid, som alm. spiller i 90’erne og professionel i 2005. Det hele startede i en kælder eller mørke indelukkede gaming caféer. CS (Counter Strike) blev på en måde en form for flugt fra hverdagen. Det var en måde at koble af på og komme lidt væk fra tingene.

Måden Astralis satte sig op, som hold var og er stadig anderledes end hvad andre hold gør/har gjort. I stedet for at træneren ikke rigtig har noget at skulle sige og stjernespillerne har for meget indflydelse, så kører Astralis en linje hvor Danny ’zonic’ Sørensen har en del indflydelse.  Der er en del inspiration fra traditionelle sportsgrene og man fokuserer mere på kost og ernæring end man tidligere har gjort


Alt i alt har dette gjort kulturen på Astralis sundere og mere harmonisk. De fungerer bedre som hold nu og deres professionalisme er steget. Det er også begyndt at brede sig til de andre store hold.

At høre ’zonic’ fortælle om sin tid, som aktiv spiller og træner for Astralis var virkelig spændende og jeg gik derfra med en god portion ny viden omkring CS:GO miljøet. Bogen ’Hjernen bag Astralis’ kom højt op på ønskesedlen, til jul, efter dette programpunkt!

Jeg fik senere en snak med Charlotte Fischer om hendes nye bog ‘Smukke drenge’ og samtidig fik jeg købt og signeret bogen. Det bliver en af de bøger, der sikkerhed kommer til at stå højt på min læseliste for 2020.

Derudover var dagen ret afslappet. Min mor og jeg havde min mormor med og det i sig selv kan være lidt af en oplevelse. Hun er en ganske sød og fin ældre dame på 89, men hun kan også have sine dårlige øjeblikke. Det havde hun heldigvis ikke denne dag, så dagen gik helt uden problemer.

Der var igen nogle punkter jeg måtte opgive, deriblandt Jes Buster Madsen og Peter Lund Madsen på Bellascenen. Men det går nok. Det er ikke verdens undergang og jeg havde en helt fantastisk weekend og ser allerede frem til BogForum 2020!

Jeg kommer muligvis til at dele mine bogkøb fra BogForum. Både dem jeg købte inden og så dem jeg købte under messen. Det indlæg kommer nok senere på måneden, hvis jeg vælger at dele det. Ellers kommer jeg med garanti til at poste bøgerne henadvejen på min boostagramkonto “mariesen.reads”.

Traditionen tro vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul. Jeg håber dagen i dag og resten af juledagene bliver fantastiske og fyldt med glæde. 
Jeg skal for første gang i 8 år fejre jul hjemme hos mine forældre, så altså hjemme hvor jeg bor. Det glæder jeg mig enormt meget til. Bordet er dækket, gaverne er pakket ind, juletræet er pyntet og ænderne er i ovnen. Med andre ord er alt klar til i aften.

Hvor skal I fejre jul? Har I nogle bestemte traditioner?
Fortæl mig gerne hvordan jeres jul ser ud i år :D

{Reklame – Presseadgang}

Lørdag på BogForum bød på lidt flere programpunkter end fredag gjorde, men stadig ikke mange. Lørdag bød på bl.a. Ditte Wiese og Patrick Ness.
Min lørdag blev mere stille end planlagt, da jeg fredag aften fik en frygtelig besked fra en veninde. Jeg kommer ikke nærmere ind på det, men det påvirkede mig helt vildt og jeg endte med ikke rigtig at kunne koncentrerer mig så meget, som jeg normalt kan.

Der var også igen nogle programpunkter jeg gerne ville have set, men menneskemængden var simpelthen for stor. Når du ikke kan se dem, der interviewes, så kan det næsten være lidt lige meget. Det sker tit og ofte hos Lindhardt & Ringhof og det er rigtig ærgerligt. Jeg kan umulig være den eneste, der går forgæves. Men det er jo ikke helt det, det her indlæg skal handle om. Det her indlæg skal handle om alt det jeg faktisk oplevede og det skal handle om hvor god lørdagen var.

Første punkt var “Fra Captain Marvel til Bitch Planet” på Comics scenen. Her fik jeg hørt Kelly Sue DeConnick fortælle om processen bag grafiske noveller/comics. Hun er helt igennem fantastisk. Jeg var virkelig godt underholdt og det virkede resten af publikum også til at være. Jeg måtte desværre gå inden hun blev færdig, fordi uret tikkede hen imod kl. 12, hvor Sara Blædel signerede hos Arnold Busck. Jeg havde regnet med dette programpunkt ville vare maks 40 minutter, men det kom nærmere til at vare 1 time. Hun startede kl. 11, så da klokken var 11:50 måtte jeg desværre gå. Jeg er sikker på jeg gik glip af noget helt igennem fantastisk, men sådan er det. Det er faktisk ret typisk på BogForum. Programpunkter overlapper og man må prioritere eller gå tidligere fra ét punkt, for at nå et andet.

Som sagt måtte jeg forlade Kelly Sue DeConnick til fordel for Sara Blædel. Jeg fik sidste år signeret de to første bøger i trilogien om Ilka (Bedemandens datter) og da den sidste bog først udkom efter BogForum, så måtte jeg vente med at få den signeret til i år. Min mor skulle også have signeret den nyeste bog om Louise Rick (Pigen under træet), så det var egentlig meningen vi skulle stå sammen i køen. Det gjorde vi også til at starte med, men køen var så langsom og tiden gik, så min mor forlod mig, så hun kunne få signeret de nyeste bøger fra Katrine Engberg og Michael Katz Krefeld. Hun nåede at få signeret dem før det blev min tur til at få signeret vores bøger af Sara Blædel. Det kom egentlig bag på mig, at køen var så lang og langsom.

Efter signeringen med Sara Blædel, var næste vigtige punkt signering med Patrick Ness. Jeg fik nemlig opsnappet at han ville signere ved Lindhardt & Ringhofs stand, efter hans interview der. Jeg havde allerede opgivet at få en plads til det interview, men så kunne jeg da stille mig i kø, som en af de første og dermed undgå signeringen hos Arnold Busck senere. Patrick var lige så sød denne gang, som sidst og da han så to af mine ”Chaos Walking” bøger manglede de sorte kanter sagde han undskyld adskillige gange. Jeg havde nemlig bestilt den engelske 10-års jubilæums udgave af trilogien og de skal, ligesom de danske bøger, have sorte kanter. Da jeg først fik bøgerne, var en ødelagt og en havde hvide kanter. Det brokkede jeg mig over og fik så tilsendt nye bøger og denne gang var begge i hel stand, men med hvide kanter. Det må jo bare ikke ske og i sidste ende fik jeg også refunderet pengene. Så overlever jeg nok og jeg har så fået mig et DIY-projekt. Jeg skal nemlig selv male kanterne sorte. Men nok om det. Det var jo lidt et sidespring.


Næste punkt og et af de større, for mig var Ditte Wiese på SPOT scenen. Jeg har, siden jeg så anmeldelser af ’Og så drukner jeg’, enormt gerne ville hører Ditte snakke om bogen. Interviewet skuffede bestemt ikke og jeg står tilbage med endnu mere lyst til at læse bogen. Ditte læste lidt op fra bogen og sætningen ”og så drukner jeg” ramte virkelig plet. Ditte gik fra at have lyst til at skrive sådan en bog, til at føle et behov for at fortælle om de problemer de unge mennesker møder i dag. Der er angst, pres og en konstant sammenligning med alle andre. Josefine er jo en af de famøse 12-talspiger og man kommer til at føle hvad det er hun går igennem for at være ”perfekt”.
Ditte bruger både konkrete eksempler på at drukne, men bruger også sproget i form af f.eks. at bruge ord, som ”flyder” i enhver sammenhæng. Jeg kunne nikke genkendende til en masse ting og interviewet var en super god oplevelse. Det er bestemt ikke sidste gang jeg vil hører Ditte tale om emner a la dette.


Dagens næstsidste punkt var endnu engange Patrick Ness. Han var nok mit absolut højdepunkt og interviewet i BogCaféen var simpelthen en helt fantastisk oplevelse. Ikke nok med Patrick er hamrende dygtig, så viste han også hans humoristiske side. Den kom frem, da der på en anden scene, var en med en mikrofon og den må være sat på maks styrke. Det var enormt forstyrrende og man kunne fornemme Patrick var lettere distraheret og irriteret over det. Men han endte ud med at tage tykt pis på det. Hver gang Patrick mistede momentum, kom det til udtryk ved sjove bemærkninger om stemmen. F.eks. sagde han ”He just doesn’t stop talking” og så spurgte ham om manden overhovedet trak vejret. Det fik alle til at grine.

Patrick kom ind på, at teenageårene tit er fyldt med tab, ensomhed og svære valg, men det er nødvendigt. ”Dystopia feels like real life for teenagers”.

Han blev spurgt ind til ’Release’ og han fik fortalt det var bogen han selv ønskede eksisterede, da han var 16 år.

Han sluttede af med at minde alle om, at hvis du ikke kan finde sig selv på en bogreol, så er det reolen den er gal med, ikke dig!

Dagens allersidste programpunkt var signering med Pernille L. Stenby og Christina E. Ebbesen. Jeg har hørt godt om deres bøger ’Inkarnation’ og ’Sumpbaronens rejse’ og da jeg allerede havde planer om at købe bøgerne, så kunne jeg jo lige så godt møde begge forfattere og få deres respektive bøger signeret. De var begge skønne at snakke med og jeg fik endda et Christinas famøse lakagern med i købet. Det var altså en dejlig overraskelse. Og så må jeg ikke glemme de skønne ”hudmærker” – lidt pikante, men fantastiske bogmærker.